Efter alle årene med grønne afskærmninger og byggelarm triller den nyeste del af den københavnske metro nu af sted.
På sin vej stopper den på de 17 metrostationer, der pludselig dukkede frem bag hegn og kraner og mænd med sikkerhedshjelme – og nu står i diverse pangfarver og tager imod københavnere, pendlere og turister. De kan blive fragtet til stationer som Nuuks Plads, Vibenshus Runddel, Trianglen, Enghave Plads, Gammel Strand og Marmorkirken… men altså, hvad stationerne hedder, kan vel egentlig være ret ligegyldigt, kan det ikke?








