Det er, fordi jeg gerne vil skrive en klumme om et udtryk, som børn og unge tit bruger.
Synes du, det virker underligt at indlede med ’det er fordi …’, som jeg lige gjorde det nu? Det synes jeg også. Ikke desto mindre har jeg i nogen tid nu observeret, at børn og unge indleder samtaler, dvs. uden noget er gået forud, med ’det er fordi’ – eller som det lyder i talesprog: ’det’ fordi’.








