Børnene er blevet så store, at de ikke længere sover i min seng, og det er faktisk vildt dejligt. Pludselig er mit soveværelse igen blevet voksent og privat, og i en delefamilie med gang i den er det en luksus. At jeg kan trække mig tilbage, lægge en måtte på gulvet og dyrke lidt yoga. Fordybe mig i en bog, høre lidt musik og bare være mig.
Det skal værelset afspejle, og i min optik betyder det ingen heftige farver eller for mange dekorationer. Faktisk må det gerne være spartansk og helt roligt. Køligt i farverne og lækkert på en underspillet måde. Det har jeg indrettet mig efter og derfor malet mine vægge i en gråblå og grønlig nuance, som min polstrede sengegavl i ruskind ser smuk ud opad. Netop det er en vigtig detalje, for sengegavlen gør det rart at sidde i sengen, og jeg føler mig beskyttet, når jeg ligger der.
