Naturligvis måtte al den virak omkring Berlinmuren og dens fravær og historik også udløse en udstilling – ikke mindst i den tyske by, der i 28 år var delt i to. Men ’Durch Mauern gehen’ i Gropius Bau er ikke en udstilling om Berlinmuren og dokumenterer den heller ikke.
Die Mauer, som tyskerne kalder den, er dog aldrig langt væk, for den ligger i umiddelbar nærhed af den majestætiske bygning, hvor udstillingen afholdes. Et fragment af dens oprindelige 45 kilometer (!) kan tilmed ses fra bygningens vinduer – som et manende monument over en fortid, som stadig sætter en dagsorden.
Men i salene på Gropius Bau ser man ikke meget til selve Die Mauer, men til gengæld en hel del til andre slags mure. For temaet på udstillingen skal forstås i udvidet forstand, som en afstand, et politisk magtredskab eller en foranstaltning, der overalt kan opbygge skranker og skabe forskelle og adskille mennesker.
Disse virkninger eller funktioner ved en mur kan udtrykkes symbolsk eller metaforisk. Det er baggrunden for ’Durch Mauern gehen’, hvor værker af 28 internationale kunstnere, heriblandt Mona Hatoum, Anri Sala, Marina Abramović og Ulay, er bragt sammen og fordelt i halvt så mange rum.
