Som barn født i skyggen af Berlinmurens fald bliver man let lidt nostalgisk i forhold til sin egen fortid, når 30-års jubilæet for selvsamme har hamret derudad i løbet af året med ’sort’ historie fra det københavnske liv, med hvad dertil hører af anarkister, bz’ere og aktivisme.
Men min nostalgi går ikke på et Europa i oprør og vandpytten fra en kold krig, der tøede op, men i stedet på et København, der fra at have været klar til at støde de fleste og kværne den gode smag nu har svært ved at kværne andet end fairtrade-kaffebønner.








