En dyb rumlen. Som havets bølger – blide, stærke og farlige, dragende, søvndyssende. Det er en dieselmotor i en sort bil, der drejer ned ad Kattesundet og snurrer i skelettet. Jeg registrerer bilen i højre øjenkrog, så forsvinder den anonyme eksistens forbi mig.
En støvsuger hviner i ørerne fra Domhusets Smørrebrød, og mine sammenknebne øjne møder smørrebrødsjomfruens under hendes gule coiffure, inden hun og hendes frem- og tilbageførte arme med støvsugeren forsvinder bag røde tern og remoulade og dagens med surt.








