1 Årets gode nyhed var, at det københavnske operaliv blev overtaget af englænderne. Det britiske takeover i den københavnske operaverden var sådan set allerede i gang. Det blev fuldendt i 2019, da det i efteråret blev meddelt, at endnu en chef fra Royal Opera House i London, Amy Lane, ville skifte job og blive chef for Copenhagen Opera Festival.
I forvejen var det en tidligere nøgleperson fra operahuset i London, John Fulljames, der var blevet operachef på Det Kongelige Teater. Med Amy Lanes skift til København blev det også en brite, der kom til at udfylde hullet efter tenoren Peter Lodahl, da han forlod jobbet som chef for festivalen til fordel for jobbet som chef for symfoniorkestret Copenhagen Phil.








