Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Årets musik er blevet udpeget af Statens Kunstfond, som har tildelt knap 700.000 kroner til ni forskellige kunstnere.

Årets musiktalenter: Disse ni danske kunstnere modtager pengepræmie fra staten

Ni kunstere har fået knap 700.000 kr. for deres musikalske værker. Anton Eger er blandt vinderne, som vandt for sit album 'Æ. Foto: Dave Stapleton
Ni kunstere har fået knap 700.000 kr. for deres musikalske værker. Anton Eger er blandt vinderne, som vandt for sit album 'Æ. Foto: Dave Stapleton
Lyt til artiklen

Danmarks bedste ni musikkunstnere er fundet.

I hvert fald hvis man lytter til Statens Kunstfonds Legatudvalg for Musik, som har netop uddelt sine præmieringer for 2019.

690.000 danske skattekroner er blevet udelt til de ni kunstnere, der er særligt udvalgt af fonden.

Kunstfonden præmierer for fjerde og sidste gang et antal musikværker, som de mener har betydet noget særligt i dansk musik. Præmiemodtagerne bliver udvalgt blandt årets nye musikalske værker.

Formand for Statens Kunstfonds Legatudvalg for Musik Kristina Holgersen siger:

»Musikken skal ville noget med os mennesker. Det er musikkens og kunstens store berettigelse at kunne spejle og vise nye veje i samtiden. Når musik er bedst, er den personlig, nytænkende og har de håndværksmæssige færdigheder på højeste niveau. Men musikken bliver først for alvor relevant og vigtig i mødet med sit publikum«.

En ægte opfinder

Trommeslageren Anton Eger præmieres med 80.000 kr. for sit album ’Æ’. Fonden skriver om kunstneren:

»Værket er svært at sætte i bås. Men det er netop også, hvad der gør udgivelsen så interesant og spændende i musikalsk sammenhæng. Man kan næsten tale om en eksponent for en endnu ikke opfundet eller veldefineret genre, og det bliver spændende at følge ham videre på den kompositoriske og producerende front i de kommende år«.

Jeanett Albeck tildeles 50.000 kr. for musikken til forestillingen ’Brøgger’ på Østerbro Teater. Fonden skriver om hende:

»Jeanett Albeck er det ufravigelige og fascinerende musikalske centrum i forestillingen Brøgger. Hun fortolker og forvandler på smukkeste vis Brøgger-litteraturen til sange, så vi husker ordene med kroppen. Hun gestalter med lethed smerte og lyksalighed og har en sjælden stærk kontakt med publikum, sig selv og materialet«.

Begrundelsen for de ni udvalgte kan du finde her.

Dommerpanelet

De ni talenter – og de, som har tilføjet noget ekstraordinært til året i følge fonden – er udvalgt af et hold af eksperter. Statens Kunstfonds Legatudvalg for Musik består af komponist og sangskriver Kristina Holgersen, som også er formand for udvalget, komponist Line Tjørnhøj, komponist Mike Sheridan, komponist Anders Brødsgaard og jazzpianist Mads Bærentzen.

Cathrine Otterstrøm Hasager

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her