0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Katrine Marie Guldager: Hvorfor finder vi os i at blive holdt for nar?

I årevis er vores velfærdsstat blevet afmonteret stykke for stykke, og alligevel finder vi os i det. Hvad er der sket med vores moralske kompas, vores følelser? Hvorfor bliver vi ikke rasende?, spørger klummeskribent Katrine Marie Guldager.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

For nylig kunne man på P1 høre Søren Ulrik Thomsen gøre sig til talsmand for det synspunkt, at hvis man er til et politisk møde og med faner og fakler og sange og pludselig synes, at taleren er fantastisk, så skal man gå hjem. Det er hårdt sat op, og jeg kan kun være enig med Søren Ulrik Thomsen i, at det er farligt at lade sig forføre af sine følelser, og alle politiske bevægelser må jo munde ud i en form for kedelig realpolitik, som der ikke nødvendigvis er meget schwung over.

Alligevel synes jeg, det lyder forkert at ville adskille følelser og politik på den måde, der lægges op til, og man kunne lige så godt gå den anden vej. Hvordan kan vi i Danmark være så totalt følelsesløse, som vi er i øjeblikket? Hvordan har vi i årevis kunnet se på, at vores velfærdsstat er blevet afmonteret stykke for stykke, uden at blive vrede, sure, gale i skralden? Hvordan har vi kunnet komme igennem skandalerne i Skat uden daglige fakkeltog fra Gedser til Skagen? Hvorfor finder vi os i det? I at blive holdt for nar?

For mig er det et mysterium, at vores samfund er kørt så meget i sænk, uden at folks sociale indignation og retfærdighedssans er kommet helt anderledes til udtryk. Det er lykkeligt, at børnene nu kommer ud af Sjælsmark, men hvorfor kom de overhovedet ind, hvorfor finder vi os i, at afviste asylansøgere lever i noget, der ligner interneringslejre? Hvorfor står vi ikke alle sammen ude i lufthavnen, når endnu et hjælpeløst menneske med vold bliver sat på en flyver? Hvornår blev umenneskeligheden en del af vores dagligdag, og hvordan skete det, uden at vi viste en eneste følelse? Hvornår blev hjemløse en del af gadebilledet, uden at vi føler skam? Hvornår lærte vi at sluge zoneforbuddet uden at få brækfornemmelser?

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce