0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Vi lever i postorgasmiske tider: Klokken er slået nul-sex for Karen Blixen

I ’Blixen’, balletten, får den litterære baronesse stukket en skrivemaskine i favnen som kompensation for, at nu er det slut, prut, finale med seksualiteten, skriver Michael Bo i denne klumme.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Henrik Stenberg
Foto: Henrik Stenberg

Kizzy Matiakis er Karen Blixen i Det Kgl. Teaters ballet.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Nu er sex jo ikke kun sex.

Sex er mindst lige så meget fraværet af sex.

En af de store klicheer om de største kunstnere er den om, at de ingenting får. Medmindre de er sådan nogle hiphop-gangstars, der køber sig til det. Kunstnere er seksuelt tørlagte, og sådan er det nødt til at være, for så må de kanalisere brunsten over i kunsten (er det et tilfælde, at de to ord rimer? Næppe), og dermed har vi andre så noget at bruge vore hyggelige, men lige så sexløse aftener på at nyde, tolke og lede vore egne savn over i.

Det er vitterligt ringen uden ende.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts