Tv-værten Lise Rønne har skrevet en skarp og saglig Kronik, hvori hun kritiserer Politiken for at lægge spalteplads til sexistisk sprog. Det gør ondt på en avis, der går ind for ligestilling og er imod alle former for chauvinisme. Så hvad sker der for os?
Anledningen til, at Lise Rønne har en høne at plukke med sin daglige avis, er, at hun på tirsdag slutter som vært for Aftenshowet på DR1. Det er desværre en velkendt sag, at man som kvindelig studievært løbende modtager fornedrende, sexistiske beskeder i indbakken og på sociale medier, men behøver en af Politikens mangeårige tv-anmeldere at skrive i en tv-klumme i Danmarks største morgenavis, at »værtinden Lise Rønne vimser småneurotisk rundt i vanlig værtindestil«?








