0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

7 døgn med Nima Zamani: »Er det ikke grotesk at fejre, at en mand er blevet slået ihjel?«

I denne uge fortsatte spændingerne mellem USA og Iran, som begravede den dræbte general Suleimani. I Danmark fulgte radiovært og debattør Nima Zamani, hvis forældre var med til at fælde shahen i Iran i 1979, udviklingen på afstand – og debatterede den på nettet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Nima Zamani er 31, født 1988 i Silkeborg, hvor han også voksede op. Begge hans forældre er flygtninge fra Iran. Han er uddannet jurist fra Aarhus Universitet, men i de senere år har han dog mest arbejdet som studievært og tilrettelægger på Radio24syv og nu på Radio 4.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jeg vågnede lørdag morgen efter at have lavet radio hele natten ved lyden af en sms fra min telefon. Den var fra min mor, der er på ferie med min far i Thailand. Hun skrev: »2020 er allerede startet godt, tyrannen er væk!«, fulgt af en smiley. Det var det amerikanske attentat på general Qassem Suleimani natten til fredag, hun henviste til.

»Jeg er tilbøjelig til at være enig, men er det ikke grotesk at fejre, at en mand er blevet slået ihjel?«, svarede jeg. Hun skrev bare tilbage, at jeg skulle sætte mig ind i, hvad generalen havde på samvittigheden. Jeg vidste selvfølgelig, at Suleimani var leder af Revolutionsgarden i Iran og dermed en af årsagerne til, at mine forældre flygtede fra landet i 1983. Jeg startede dagen med at læse op på generalens modbydelige cv. Jeg var med på, hvilken skala vi talte om, men det var værre, end jeg troede. Han havde, som min mor skrev til mig, mange børns og kvinders liv på samvittigheden.​​​​​

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter