Lørdag
Jeg vågnede lørdag morgen efter at have lavet radio hele natten ved lyden af en sms fra min telefon. Den var fra min mor, der er på ferie med min far i Thailand. Hun skrev: »2020 er allerede startet godt, tyrannen er væk!«, fulgt af en smiley. Det var det amerikanske attentat på general Qassem Suleimani natten til fredag, hun henviste til.
»Jeg er tilbøjelig til at være enig, men er det ikke grotesk at fejre, at en mand er blevet slået ihjel?«, svarede jeg. Hun skrev bare tilbage, at jeg skulle sætte mig ind i, hvad generalen havde på samvittigheden. Jeg vidste selvfølgelig, at Suleimani var leder af Revolutionsgarden i Iran og dermed en af årsagerne til, at mine forældre flygtede fra landet i 1983. Jeg startede dagen med at læse op på generalens modbydelige cv. Jeg var med på, hvilken skala vi talte om, men det var værre, end jeg troede. Han havde, som min mor skrev til mig, mange børns og kvinders liv på samvittigheden.








