Vi gør, som vi har lært, skriver Anders Haahr Rasmussen, som voksede op med, at drenge i et slæng kan tage meget grovkornet pis på hinanden. Men det gik galt, når han opførte sig sådan andre steder i livet, for der er forskel på rum, og det er mange af os ved at lære, skriver han i denne klumme.

Anders Haahr Rasmussen: Efter en idrætstime i 1. g stod jeg og hyggepissede min nye ven Martin op ad låret. Det skulle jeg ikke have gjort

Foto: Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen
Lyt til artiklen

Jeg gik til fodbold det meste af min barndom og ungdom, og jeg husker badet som et af de mere sårbare tidspunkter. Én ting var nøgenheden, sammenligningerne, kommentarerne. Noget andet var risikoen for at blive knipset på pikhovedet.

Det fandt altid sted, når man vaskede hår og stod der med skum i hele hovedet og derfor lukkede øjne. Totalt forsvarsløs. Det var så let som ingenting for en af gutterne lige at sætte langfingeren i spænd mod tommelfingeren og så knipse neglen ind på glansen, hvis man var så uheldig, at den var blottet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her