Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Facebook vil ændre algoritmerne og gøre dig glad i 2020

Utallige undersøgelser påviser, at du bliver depressiv af at være på sociale medier. Det vil Facebook nu gøre op med. Det giver mening, men virkningen er tvivlsom, mener eksperter.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det sociale medie Facebook, der også ejer Instagram, vil ændre på algoritmerne i 2020, så brugerne på globalt plan får en mere positiv oplevelse af at være på deres platforme.

Det fortæller to nordiske topchefer fra Facebook i et interview med Politiken.

»Vi ønsker ikke at skabe en maskine, der fanger unge mennesker i en negativ spiral. Vi vil gerne skabe positive fællesskaber«, siger Martin Ruby, der er politisk chef for Facebook i Norden.

Eksperter og store forskningsprojekter har i årevis kritiseret det sociale medie for at gøre brugerne depressive og videreformidle problematisk indhold. Enkelte brugere har sågar transmitteret live, når de enten har slået andre eller sig selv ihjel.

Herhjemme har diskussionen kørt så sent som i efteråret sidste år, hvor den danske influencer og realitystjerne Fie Laursens mere end 300.000 følgere kunne læse et selvmordsbrev fra hende på Instagram inden et selvmordsforsøg, som hun overlevede.

Facebooks egen forskning viser, at det påvirker folk negativt, hvis de ser meget fra nogen, de kender mindre godt, mens oplevelsen af direkte kommunikation betyder noget positivt. Derfor vil Facebook optimere måden, hvorpå mediet sammensætter brugernes nyhedsfeed.

»Vi kan se, at det har en lille negativ effekt på folks humør, hvis de udelukkende læser andre menneskers opslag uden at interagere med dem. Det, der derimod virkelig betyder noget positivt, er, når man modtager kommentarer fra sine venner, og især fra ens nærmeste. Tilfredsheden med ens eget liv stiger, ens humør bliver bedre, og følelsen af ensomhed bliver mindre«, siger kommunikationschef i Norden Peter Münster.

I 2020 vil man derfor i højere grad præsentere opslag, billeder og videoer, brugerne kunne være interesserede i at engagere sig i. Fortrinsvis fra deres nære venner og familie.

Derudover vil man give brugerne informationer om, hvornår de er ajourført, så de kan vælge ikke at scrolle videre. En funktion, man allerede eksperimenterer med på Instagram.

Men det handler vel om, at folk skal blive på platformen, så I kan tjene penge?

»Det er rigtigt, at vi tjener penge på, at folk ser annoncer på platformen. Men hvis ikke vi ændrer os, mister Facebook sin værdi inden for kort tid. Både for os, men også for brugerne«, siger Martin Ruby.

Facebook er ikke bedst til at samle

Anja Bechmann, der er professor i Medievidenskab ved Aarhus Universitet, mener, »at det giver god mening« i højere grad at præsentere brugere for indhold fra deres nære kontakter og i mindre grad indhold fra medier og andre institutioner, hvis målet er at skabe positiv interaktion.

International forskning viser, at nære kontakter er vigtige for at skabe tillid og tilknytning, påpeger Anja Bechmann, der forsker i sociale medier og kollektiv adfærd:

»Omvendt har vores studier vist, at det, der skaber sammenhængskraft, hovedsageligt er det indhold, der kommer fra eksempelvis medier. Det åbner en god samfundsmæssig diskussion om, hvorvidt Facebook skal være et sådant medie eller ej, fordi de så skal reguleres som sådan, hvilket de ikke ønsker«, siger hun og forklarer, at det vil kræve en langt mere manuel indsats med at moderere indholdet, og derved vil det økonomisk ikke være en gevinst for Facebook.

Facebooks nye tiltag er et udtryk for, at der begynder at være en folkestemning af, at sociale medier »ikke er Guds gave til mennesker«, vurderer Vincent Hendricks, der er professor i formel filosofi ved Københavns Universitet:

»Det har nogle sociale og psykologiske slagsider, og dem vil man se, om man kan gøre noget ved. Om man så kan regulere sig ud af det algoritmisk, det har jeg min stærke tvivl om«.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden