0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Katrine Marie Guldager: Hvad med at stå ved, at vi er almindelige?

Ingen i dag gider indgå i en massebetegnelse og være almindelige. Alle vil være unikke. Men hvorfor skulle vi overhovedet have bøger og film, hvis de ikke netop forsøgte at iscenesætte noget alment, spørger Katrine Marie Guldager i denne uges klumme, hvor hun hylder almindeligheden.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Les Kaner
Foto: Les Kaner
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Kort før nytår blev jeg bedt om at være spåkone. Hvordan vil vi her i 20’erne se tilbage på 10’erne? Hvilke ting lægger vi bag os, og hvad vil fremtiden bringe? En af de ting, jeg sagde, var nok noget, jeg i virkeligheden går og håber. For jeg håber sådan, at fællesskabet snart får en revival i dette land. Helt siden Anders Fogh kom til, har fællesskabet lidt under, at vi tror, at vi kan klare alting selv, at vi selv er skyld i alting, og i øvrigt: Hvis de andre snyder, gør jeg også.​​​

Hvem gider være den eneste lovlydige borger, der overholder færdselsreglerne, når ingen andre gør? Hvem gider altid være den, der tager kaffe og kage med til grundejerforeningsmøderne, når ingen andre gør? Nej, vel? Egoisme smitter. Hvis andre ikke gider tænke på mig, gider jeg ikke tænke på dem.

Det var i øvrigt også Anders Fogh, der overraskende fortalte, at klassekampen var slut, og sikke et kæmpe scoop: med et fingerknips at usynliggøre klassemodsætninger i dette land. Men hvad nu med den arbejdende befolkning, var de så også bare forsvundet? Ja, ville mange mene, for industrien er alligevel flyttet til udlandet. Og indrømmet, arbejderklassen er skrumpet. Men er den også forsvundet? Og hvad med folket? Er folket forsvundet, bare fordi ordet klinger gammeldags?

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce