0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den legendariske DR-filmanmelder Ole Michelsen er død

Ole Michelsen, manden bag filmmagasinet ’Bogart’, blev 79 år gammel.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jan Grarup
Foto: Jan Grarup

Ole Michelsen var i en årrække vært på 'Bogart'.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den tidligere DR-vært i filmprogrammet ’Bogart’, Ole Michelsen, er død.

Han blev 79 år gammel.

Det bekræfter hans ven Susanne Grue Jørgensen over for DR.

Ole Michelsen blev født den 4. april 1940 og tog i sine unge dage til Frankrig for at blive filminstruktør.

Han blev assistent for den franske instruktør Jean-Pierre Melville på filmen ’Storgangsterens sidste kup’ fra 1966.

Instruktørdrømmen droppede han og blev i stedet freelancejournalist for flere forskellige medier.

Da han vendte hjem til Danmark, blev han sat på DR, hvor han især blev kendt for filmprogrammet ’Bogart’, hvor han var vært fra 1985 og frem til 2002.

Her anmeldte han biografaktuelle film og bedømte dem med mellem en og fem hatte.

Åben om sorg og misbrug

Ole Michelsen var manden bag sætningen »Film skal ses i biografen«, som han yndede at slutte programmet af med.

Da programmet ophørte i 2002, takkede han ifølge avisen Nordjyske af med ordene:

»Det har været en sand fornøjelse at være hæmningsløst subjektiv og blive taget alvorligt hver uge«.

Han var også vært på radioprogrammet ’Kardinalernes middag’, hvor han i 1976 indbød fire barndomsvenner til kaffeslabberas for åbne mikrofoner i DR.

Da Ole Michelsen vendte tilbage til Danmark, var det også som 30-årig enkemand, da hans kone havde mistet livet i en bilulykke.

Han var derfor alenefar til datteren Trine, som døde af kræft som 43-årig.

Ole Michelsen var meget åben om sorgen og talte om det i både interviews og til foredrag.

Redaktør i DR Jonathan Henrik kalder Ole Michelsen en ’ægte gentleman’.

»Altid velklædt, altid deltagende i samtalen og altid klar med en morsom og begavet replik«, siger han til DR.

Ole Michelsen var meget åben om, at han var ædru alkoholiker. Han beskrev sit alkoholmisbrug i bogen ’Den dansende dæmon’ fra 2014, som han også holdt foredrag om.

Han modtog i 2000 DR’s Sprogpris.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts