Hver formiddag mødes de i øvelokalet i Nordvest-kvarteret i København, de tre musikere i Dizzy Mizz Lizzy.
Igen og igen skal sangene fra albummet, Alter Echo, der udkommer 20. marts, arbejdes igennem, så alt er klar til starten på trioens danmarksturné, som indledes 3. april i Næstved. Måske.
Fakta
Tre coronatiltag
»Det er en meget mærkelig situation. Vi står og knokler løs med at forberede nogle koncerter, men vi ved ikke, om de kommer til at finde sted. Eller hvad der skal ske, hvis de må aflyses på grund af coronavirus. Hvad vil det koste, og hvem skal betale?«, spørger Tim Christensen.
Med den ordning kan sportsklubber, koncertarrangører, messer og andre, som har været nødt til at aflyse eller afvikle kampe uden publikum, søge kompensation for de tab, der har været
Sangeren og guitaristen kender ikke svaret. Men de seks store arenakoncerter, som Dizzy Mizz Lizzy har planlagt med afslutning i Royal Arena i København og Ceres Arena i Aarhus 17. og 18. april, kan hurtigt komme i fare.
»Hvis de bliver aflyst, står vi med bandet og hele holdet bag produktionen, som selvfølgelig mister indtægt, ligesom arrangørerne. Det siger sig selv, at vi nødigt vil skuffe vores fans, der har ventet på turneen«, siger Tim Christensen.
Tirsdag meldte rockkollegerne i D-A-D, at bandets to planlagte kæmpekoncerter i Jyske Bank Boxen i Herning 20. marts og i Royal Arena i København 21. marts begge flyttes til henholdsvis 30. og 31. oktober.
Det er for tidligt at sige, hvor meget dette kommer til at koste statskassen
Arrangørerne bag i hvert fald disse koncerter ser nu ud til at kunne få hjælp til at klare det tab, den sene udskydning påfører dem. Tirsdag eftermiddag lancerede regeringen en kompensationsordning, hvor større arrangementer, som »aflyses, ændres væsentligt eller udskydes som følge af statsministerens opfordring til at aflyse arrangementer med 1.000+ deltagere på grund af covid-19« vil kunne ansøge om kompensation fra staten, annoncerede erhvervsminister Simon Kollerup (S) ved et pressemøde i Finansministeriet sammen med finansminister Nicolai Wammen (S) og skatteminister Morten Bødskov (S).
»Med den ordning kan sportsklubber, koncertarrangører, messer og andre, som har været nødt til at aflyse eller afvikle kampe uden publikum, søge kompensation for de tab, der har været«, siger Simon Kollerup.
Dertil kommer arrangementer med mere end 500 deltagere, som er målrettet såkaldte covid-19-risikogrupper som »ældre eller helbredsmæssigt sårbare« omfattet af ordningen.
Ordningen giver kompensation for tabte indtægter ved aflysning af omfattede arrangementer og kompensation for merudgifter ved udskudte arrangementer. Der er tale om en hjælp til, »at vi kommer igennem det«, siger Kollerup. Kompensationen må således ikke resultere i en fortjeneste for arrangøren, fremgår det af regeringens faktaark.
»Men når man tager et ansvar i vores erhvervsliv og følger anbefalingerne, så følger vi også op med en kompensationsordning«, siger erhvervsministeren.
Hvad så fra april?
I første omgang gælder ordningen alene aflyste eller væsentligt ændrede arrangementer, som skulle finde sted fra 6. til 31. marts. Herunder altså også arrangementer, som skal afvikles med færre eller helt uden tilskuere, sådan som tilfældet er med de danske superligakampe disse uger.
Mens Live Nation Danmark, der arrangerer D-A-D-koncerterne i Herning og København, dermed umiddelbart vil være omfattet af ordningen, vil det samme indtil videre ikke gælde samme arrangørs planlagte koncerter med Dizzy Mizz Lizzy fra april.
Regeringen vil senere tage stilling til, »om og hvordan ordningen skal forlænges« afhængig af udviklingen, fremgår det af faktaarket.
Samtidig med kompensationen til arrangørerne skal ny hastelovgivning mere generelt understøtte danske virksomheders evne til at betale regningerne, når omsætningen svigter på grund af manglende kunder i butikken. Det sker ved midlertidigt at udskyde betalingsfristerne for moms, arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, hvilket ifølge finansminister Nicolai Wammen vil øge virksomhedernes likviditet med omkring 155 millioner kroner.
Regeringen vil endnu ikke sætte præcise tal på, hvor mange penge man er parat til at bruge på kompensationsordningen, på likviditetstiltag og de opfølgende initiativer, man allerede nu varsler.
»Det er for tidligt at sige, hvor meget dette kommer til at koste statskassen. Men der er ingen tvivl om, at der selvfølgelig vil være en regning. For så vidt angår kompensationsordningen, der løber her i marts måned, tror jeg, det er 90 millioner kroner, vi vurderer, at det vil koste. Derudover er der udgifter til de tiltag, vi tager i forhold til likviditet på nogle hundrede millioner, og dertil vil der komme yderligere udgifter«, siger finansminister Nicolai Wammen (S).
fortsæt med at læse







