0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Aldersforsker bekymret: På bare en uge har coronakrisen slået os tilbage til start

For 10 dage siden var man ikke ældre, end man følte sig. Så længe man var rask, rørig og holdt sig sund. En opfattelse, det tog os årtier at etablere. Og som corona-krisen på få dage nærmest har udvisket, siger en aldersforsker. Med store omkostninger. Nu bliver vi igen bedømt ud fra tallet i dåbsattesten. Og hvis det er højt, bliver vi betragtet som svage, der skal hjælpes og bør holde os hjemme.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Daniel Hjorth
Foto: Daniel Hjorth
Kultur

Indtil forleden var 60 det nye 40. Og 80 det nye 60. Sagde vi. For igennem årtier havde vi set, hvor store individuelle forskelle der er på, hvor sent i livet fysiske og mentale skavanker sætter ind. At man med lidt held og den rette tilgang kan holde sig sund, rask og socialt aktiv langt op i alderen.

Og så giver det selvsagt ikke den store mening alene ud fra et tal at afgøre, om nogen er gamle, har brug for hjælp, skal passes på og måske også begrænses i deres udfoldelse.

Så kom coronavirus’en til Danmark. Og fra start erklæret særligt farlig for de udsatte og de gamle. Fra 60 års alderen stiger risikoen, fik vi at vide. Og fra 80 år skal man virkelig passe på.

Så nu er 60 pludselig igen det gode gamle 60. Og 80 den samme udsatte alder, som vores bedsteforældre besværet listede sig igennem, mens de passede på sig selv, lod andre passe på sig og måske følte sig som en byrde.

Det går tusindvis af friske ældre i disse dage og døjer med, siger lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet, ph.d. Tine Fristrup, som også mener, at vi risikerer, at det vil skrue vores syn på de ældre flere årtier tilbage.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts