Indtil forleden var 60 det nye 40. Og 80 det nye 60. Sagde vi. For igennem årtier havde vi set, hvor store individuelle forskelle der er på, hvor sent i livet fysiske og mentale skavanker sætter ind. At man med lidt held og den rette tilgang kan holde sig sund, rask og socialt aktiv langt op i alderen.
Og så giver det selvsagt ikke den store mening alene ud fra et tal at afgøre, om nogen er gamle, har brug for hjælp, skal passes på og måske også begrænses i deres udfoldelse.
Så kom coronavirus’en til Danmark. Og fra start erklæret særligt farlig for de udsatte og de gamle. Fra 60 års alderen stiger risikoen, fik vi at vide. Og fra 80 år skal man virkelig passe på.
Så nu er 60 pludselig igen det gode gamle 60. Og 80 den samme udsatte alder, som vores bedsteforældre besværet listede sig igennem, mens de passede på sig selv, lod andre passe på sig og måske følte sig som en byrde.
Det går tusindvis af friske ældre i disse dage og døjer med, siger lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet, ph.d. Tine Fristrup, som også mener, at vi risikerer, at det vil skrue vores syn på de ældre flere årtier tilbage.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
