0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bibliotekspengene udbetales før tid på grund af coronapandemien

Landets forfattere får udbetalt deres bibliotekspenge allerede på fredag.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Allerede fredag i denne uge kan forfattere, oversættere og illustratorer hæve deres bibliotekspenge. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Kultur

De danske forfattere, oversættere og illustratorer får udbetalt deres årlige bibliotekspenge, en uge før det egentlig var planen.

Det sker som en økonomisk håndsrækning i forbindelse med coronapandemien og på opfordring fra Dansk Forfatterforening og Danske skønlitterære Forfattere, skriver Slots- og Kulturstyrelsen på sin hjemmeside.

De i alt 183 millioner kroner skulle egentlig først være udbetalt fredag 3. april. Men:

»Alle tiltag – store som små – hjælper i det store billede«, siger kulturminister Joy Mogensen på Dansk Forfatterforenings hjemmeside, hvor foreningens formand, Morten Visby, takker både kulturministeren og Slots- og Kulturstyrelsen for at have reageret meget hurtigt på foreningernes henvendelse.

På Finansloven 2020 er der afsat 183 millioner kroner til bibliotekspenge – heraf går 6 procent til e-bøger og netlydbøger.

I 2019 fik mere end 10.000 forfattere, oversættere og illustratorer del i bibliotekspengene. Det mindste beløb, der blev udbetalt, var 1.740 kroner, det højeste 734.435 kroner.

I år er beløbsgrænsen 1.237 kroner, mindre beløb udbetales ikke.

Bibliotekspengene udbetales i Danmark efter det såkaldte bestandsprincip, så biblioteksafgiften afregnes efter, hvor mange bøger bibliotekerne har stående på hylderne. Bibliotekspengene for e-bøger og netlydbøger beregnes på baggrund af indberetninger fra bibliotekernes digitale udlånstjenester.

Og der er mere hjælp på vej til landets forfattere, oversættere og illustratorer, hvoraf mange arbejder som freelancere eller som små enkeltmandsvirksomheder. Med regeringens fjerde corona-pakke er de nu også omfattet af hjælpepakkerne.

»Der er dog en række problemer omkring ordningernes afgrænsning. Det er for eksempel problematisk, at man som freelancer skal have en B-indkomst på mindst 180.000 kroner i 2019 for at være med i ordningen. Mange tjener mindre end det«, skriver Forfatterforeningens formand, Morten Visby, på hjemmesiden.

Det er også problematisk, at man som selvstændig skal kunne dokumentere en omsætning på mindst 15.000 kroner om måneden for at få del i hjælpepakkerne, skriver hans kollega Peter Adolphsen, der er formand for Danske skønlitterære Forfattere.

»Mange danske skønlitterære forfattere tjener mindre end det, selvom de er fuldtidsaktive som kunstnere. Mange har en kludetæppeøkonomi, hvor der måske indgår lidt A-indtægt fra et bijob, måske noget fra egen virksomhed og yderligere en bid fra B-indtægter. Hver for sig er de enkelte dele ikke nok til, at man kvalificerer til de forskellige tiltag i hjælpepakkerne«, skriver Peter Adolphsen, som dog alligevel kalder den fjerde hjælpepakke for »potentielt epokegørende«.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter