Man ligger ikke på den lade side som sprogforsker i en coronatid. Det myldrer frem som bænkebidere under en løftet sten med nye ord og fagord, der nu bliver kendt i almensproget. Og det vrimler med folk, der hidser sig op over udtryk coronaudtryk, som de mener bliver brugt forkert.

Lad os begynde med de nye ord. Faktisk er der færre helt nye ord, end man skulle tro. Det er stort set kun sammensætninger med ’corona’, der ikke allerede fandtes inden coronakrisen, f.eks. har vi aldrig før hørt om coronaturister, coronafester eller coronahår. Men et ord som ’driveintest’ om test af personer, mens de sidder i bilen, er, så vidt jeg kan se, også et helt nyt i dansk ord – lånt til coronalejligheden fra engelsk.​