0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

I en fiktiv nordsvensk landsby vælter det med sex, løgne og hemmeligheder

Er det en krimi, en knaldroman eller en hengemt bog fra en hemmelig Brontë-søster? Karin Smirnoffs mesterlige debutroman har en sans for sexscener, der afslører nedarvede hemmeligheder og løgne.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Elgene vælter ud foran bilerne, og skeletterne vælter ud af skabe, skove, malerier og loftrum i efterladte huse i Karin Smirnoffs debutroman.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jeg tog ned til bror’ er en pageturner fyldt med sexscener, der afslører hemmelighederne i et lille lokalsamfund i Västerbotten i det nordlige Sverige. Her vælter elgene ud foran bilerne, og skeletterne vælter ud af skabe, skove, malerier og loftrum i efterladte huse. Politikens anmelder Sophie Engberg Sonne gav bogen fem hjerter og kaldte den en »glødende smuk og foruroligende læseoplevelse, der ikke vil slippe«.

Hovedpersonen i Karin Smirnoffs anmelderroste debutroman hedder Jana og er en usentimental enspænder i midten af 30’erne. Hun minder mig en smule om Saga Norén fra DR’s dramaserien ’Broen’, hvis Saga havde været en svensk-finsk cowboy med nerver af stål.

Karin Smirnoff har sin helt egen lakoniske måde at skrive på, som hun udviklede i 90’erne. Hun var dårlig til at skrive på maskine og udviklede derfor sin egen måde at skrive på, hvor sætninger er uden komma, og navne staves med småt som her, hvor Jana tegner et brutalt selvportræt:

»Jeg har ingen venner, for den eneste rigtige ven jeg har haft skal snart begraves. Jeg forlader dem som siger de elsker. Jeg er jaloux og misundelig. Jeg har sex uden prævention for hvis jeg bliver gravid ville jeg bare få barnet fjernet. Jeg nyder hævn. Jeg skyder dyr i parringstid. Jeg foragter mine kolleger fordi de er så overvægtige og kedelige. Sommetider har jeg lyst til at gøre skade. Jeg ville formentlig kunne dræbe«.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter