0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Eva Eistrup: Vi har nået et nyt bundniveau - hvad har det borgelige Danmark gang i?

Det borgerlige Danmark har aldrig rigtig lært at knuselske identitetspolitik, men med Gyldendal-direktør Morten Hesseldahls sammenligning af identitetspolitik og covid-19 er et nyt analytisk bundniveau midlertidigt nået. Hvad retfærdiggør angsten, spørger Eva Eistrup i denne klumme.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Identitetspolitik er et nyt ord for noget meget gammelt. Stort set alle de historiske sociale og politiske bevægelser, der har forandret verden, er i bund og grund identitetspolitiske. Kvindebevægelsen, borgerrettighedsbevægelsen, antiapartheid. Lad os da snuppe arbejderbevægelsen og bondebevægelsen med. Trumps vælgerbase er om noget identitetspolitisk, og når Dansk Folkeparti har bidt sig fast i håndtryk og svinekost som emblemer for danskhed, er det også national identitetspolitik.​​​

Det er ikke denne brede definition, som dominerer i den danske offentlighed, men en mere specifik og negativ forståelse, som kobler begrebet identitetspolitik til en overfølsom overpolitisering af kvinder og minoriteters vilkår importeret fra det politisk korrekte USA. Efter en årrække med mediehypede enkeltsager er vi mest af alt blevet kloge på, lige præcis hvor uenige vi er på tværs af vores forskellige identiteter. Det har vi været længe uden at tale med hinanden om det, hvilket i sig selv burde kalde på eftertanke.

Det gør det ikke, men det kalder til gengæld på Gyldendals direktør, Morten Hesseldahl, der i et debatindlæg i Berlingske sammenligner identitetspolitik med covid-19. »En anden virus er imidlertid også på spil, og den er mindst lige så ufestlig. Den er ikke sprunget ud på et marked i Wuhan, men ud af de bedste hoveder i Vesten. Derfra har den spredt sig til resten af verden. Der er tale om ’identitetspolitik’«. Ud over det åbenlyst politisk ubehagelige i at sammenligne tanker, man er uenig i, med en dødelig virus, viderefører Hesseldahl også den belejlige fordrejning, at identitetspolitik er kendetegnet ved at være en elitær konstruktion, som ikke er funderet i virkelige menneskers erfaringer.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce