0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Virussen hedder corona for at forhindre politiske kriser. Men Trump kunne ikke dy sig

Virussygdomme fik indtil 2015 ofte navne efter de steder, de brød ud. Men i dag skal man ifølge WHO helst undgå person-, sted- og dyrenavne, når man navngiver en virus.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
Foto: Mandel Ngan/Ritzau Scanpix

USA's præsident, Donald Trump, kaldte i lang tid coronavirussen for »den kinesiske virus«. Det skabte selvsagt gnidninger mellem USA og Kina.

Kultur

Coronavirus. Covid-19. Eller sars-CoV-2.

Frygtet sygdom har mange navne. Således også den virus, der i de seneste måneder har bredt sig over hele verden, og som 4 millioner mennesker indtil videre er blevet konstateret smittet med.

Men det er svært at navngive en virus uden at træde nogen over tæerne. Faktisk kan det udløse både diplomatiske kriser, manglende indtjening og helt almindelige sårede følelser, når en ny virus og den medfølgende sygdom bliver døbt. ​​​

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts