Danmark er i gang med at åbne igen. Læg mærke til, at jeg sparede sarte sjæle for det ’op’, der irriterer mere end at sidde ved siden af en i toget, der spiser gulerod.
Nu har statsministeren sat en flodbølge af genåbninger i gang, men i forrige uge var vi stadig der, hvor det, at Ikea åbnede, var noget, alle talte om. Især erhvervsminister Simon Kollerup, der var tøsefornærmet over, at Ikea bare sådan åbnede, selv om regeringen anbefalede at lade være.








