0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Anders Haahr Rasmussen: ... Og så var den om min ven, der satte sig overskrævs på en hane, gav sig selv en fræk fadøl og tjente 200 kroner

Der er noget om, at nutidens unge fyre er sarte og følsomme, og de midaldrende mænd lidt firkantede i det. Men der er også historien om dengang, da ’FC’ skænkede sig selv en fræk fadøl, skriver Anders Haahr Rasmussen i denne klumme.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Nogle af os har tid til at læse for tiden, og hvis man interesserer sig for, hvad det vil sige at være hankøn, sker der ting og sager. Her i tirsdags udkom Ocean Vuongs ’Vi er kortvarigt smukke her på jorden’ om at vokse op som vietnamesisk-amerikansk dreng i efterskælvet af krig, og ugen før var det Lars Kramhøfts grafiske fortælling ’Noget frygteligt er altid lige ved at ske’ om livet som ensom mand, der hverken kan finde ud af det med venner eller damer. Det lyder måske ikke ligefrem som en fest, men det er pissegodt, det må jeg sige, meget følsomt og rørende og ægte. Stærke sager på sådan en sart måde, som kun de her millennialfyre kan gøre det.

Det er i hvert fald ikke sådan, klaveret har spillet blandt mig og mine venner op gennem årene. Vi havde flere ord for bøsse, end grønlændere har for sne, og knap så mange ord for alt det svære indeni.

Men så her i weekenden fyldte ’Stodderen’ 40. Det blev selvfølgelig stille og piano, som det sig hør og bør i disse tider. Hvad var vi, ni gutter på terrassen, øl på køl omme i skuret, god vin til kødet, som blev leveret, ingen stress, konen havde lavet en chokoladekage, men ellers holdt hun mest styr på ungerne, der holdt sig mest inde i huset, så vi kunne sidde der og fortælle historier om gamle dage. Og jeg vil gå så langt som til at sige, at der var nogle ganske ømme øjeblikke imellem, selv om de måske tager sig lidt grovkornede ud.

For eksempel den om ’FC’, lad os kalde ham det, for det bliver måske alligevel en smule intimt, du ved, bar røv og klokkeværket i spil. Det var dengang på weekendtur med førsteholdet, og så var nogle af de unge røget i byen om fredagen ned på sådan en bar, der serverede frække fadøl for 100 kroner, og jeg skal hilse og sige, at hun gled ned over den fadølshane nogle gange, og jeg skal hilse og sige, at det var noget, drengene kunne bruge til noget.

Nå, men så næste dag går snakken selvfølgelig, som den jo gør, og de gamle gutter kan lide, hvad de hører, ik’, så solen er sgu knap nok gået ned, før de står nede på baren og bestiller en fræk fadøl, ’FC’ smider en hund på disken, det var dengang med kontanter og sådan, men så fandeme om ikke det koster 200 kroner, siger hun. Noget med lørdag og ikke mere happy hour eller noget. Han bliver ikke decideret sur, men ’FC’ er ikke helt tilfreds, det er han sgu ikke, vel, nu havde han gået og glædet sig til at få serveret en fræk fadøl for 100 kroner, og så koster den pludselig det dobbelte.

Så han siger »Fandeme nej!« og »Det er for dyrt«. For 200 kroner gør han det selv, får han så også sagt, og der var han måske lige hurtig nok. I hvert fald stikker kromutter og hendes veninde hovederne sammen og hånden ned i kasseapparatet, og så ligger der to af de lange foran ’FC’.

Nu er der pres på, ik’, for hele holdet kigger på, og de er pænt meget oppe at ringe over hele situationen, for ’FC’ er ikke lige sådan en, der løber fra en udfordring, vel, tidligere militærmand og et jern af en midtbanespiller. Sådan en, man slår sig på. Sådan en, der spiller hårdt, men fair, ikke alle mulige beskidte tricks, nej, han er en ordentlig mand, og nu har han ligesom selv spillet op til dans her, så hvad gør han så?

Ja, han tager kraftstejsme bukserne af, og så kravler han op på bardisken, hvor han skræver hen over fadølshanen, bundløs med pikken dinglende og krudthullet åbent. Langsomt ned at kysse toppen af hanen med kransen, det kunne de bruge til noget, gutterne, ja, og kromutter for den sags skyld, men de ville jo have ham helt ned over hanen, så hun og veninden – seriøst, man skulle være der for at tro det – de kravler op på baren og op på ’FC’, ik’, sætter sig på et af hans lår hver og prøver ligesom at mase ham nedad. Nu er der bare det ved det, at ’FC’ har lår som træstammer, så han sidder bare der i skovskiderstilling med hver en dame på hver sit lår, mens han, ja, jeg ved snart ikke, kilder sig selv perinealt, velsagtens. Det er ren Van Damme i den der Volvo-reklame. Har du ikke set den? Den skal du se. YouTube, Van Damme, Volvo, den er genial.

Nå, men ’FC’ står dér, og der er jo stadigvæk ikke nogen fræk fadøl, men der er gang i noget af et show, skal jeg love for. Gutterne er helt oppe at ringe, råber og hepper, mens damerne på lårene hyler og skriger, og så begynder ’FC’ lige så langsomt, med fuld kontrol, at glide ned over fadølshanen, bare en smule, akkurat nok til at han med en lille bevægelse fremad med hoften skænker sig selv en halv liter iskold pilsner.

Skål, siger jeg bare. Og respekt. For det stærke og det følsomme. En slags queeralfahan i fuldt flor. Og det måtte de også give ham, damerne bag baren, at det klarede han meget godt. Det var, som om det aftvang en vis kollegial respekt. Begge veje faktisk. For en kort stund var vi alle sammen på samme hold. Kortvarigt smukke her på Jorden.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts