0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skuespiller idømt fængsel for at ville bestikke sine døtre adgang på universitet

Lori Loughlin erkender at have bestukket en ansat for at få sine døtre optaget på et fornemt universitet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Joseph Prezioso/Ritzau Scanpix
Foto: Joseph Prezioso/Ritzau Scanpix

Lori Loughlin og hendes mand Mossimo Giannulli forlader retten i Boston efter et tidligere retsmøde.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skuespilleren Lori Loughlin og hendes mand har erkendt sig skyldige i bestikkelse ved at have betalt et stort beløb for at få deres døtre optaget på et fornemt universitet i Californien, USA.

Det fortæller sagens anklagere ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Lori Loughlin er blandt andet kendt for at spille Rebecca Donaldson-Katsopolis i den amerikanske komedieserie 'Hænderne Fulde'. Hendes mand er designeren Mossimo Giannulli, der har tøjmærket Mossimo.

Parret har indgået en aftale med anklagemyndigheden for at få en mildere straf, end de risikerer at få i retten.

Lori Loughlin får to måneders fængsel og skal betale en bøde på 150.000 dollar, svarende til lidt over en million danske kroner.

Hendes mand derimod straffes med fem måneders fængsel og en bøde på 250.000 dollar, svarende til omkring 1,7 millioner danske kroner.

3,4 millioner skulle få datter på universitets rohold

Det er først fredag, de formelt skal i retten i Boston.

Ifølge anklagemyndigheden har ægteparret indrømmet, at de har betalt en halv million dollar, svarende til 3,4 millioner danske kroner, til en medarbejder, der beskæftiger sig med optagelser på universiteter.

Målet var at få deres døtre optaget på falske forudsætninger på University of Southern Californias rohold.

Sidste år erkendte medarbejderen sig skyldig i mod klækkelig betaling at have hjulpet en række forældre med at få deres børn optaget på prestigefulde universiteter.

Der er rejst sager mod 36 forældre. Fredag ventes det, at 24 af dem har erkendt sig skyldige i forbrydelserne.

En af dem er skuespilleren Felicity Hoffmann, der måske er bedst kendt for at spille Lynette Scavo i tv-serien 'Desperate Housewives'. Hun blev sidste år idømt 14 dages fængsel for bestikkelsen.

ritzau

Annonce

Læs mere