0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Janus Engel
Foto: Janus Engel

Det fjerner unægtelig noget af magien fra Den Gamle By, at der nu er sat omkring 30 stativer med håndsprit op, ligesom det gamle bageri fra 1885 er udstyret med plexiglas.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den Gamle By genåbner med plexiglas og spritdispensere

Det skærer i hjertet på museumsdirektør, at bygninger fra 1800-tallet må udstyres med plexiglas og håndsprit.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mandag stryger flagene til tops i de brostensbelagte gader i Den Gamle By i Aarhus.

Der er gået mere end to måneder, siden købstadsmuseet blev lukket ned som følge af coronakrisen.

Det har set sort ud, men nu lysner det, lyder det fra direktør Thomas Bloch Ravn.

»Aldrig har vi haft lukket så længe, så det er dejligt, at vi nu kan åbne igen. Det bliver en festdag. Vi hejser alle flag, og dem har vi rigtig mange af, siger han.

Det var onsdag i sidste uge, at partierne i Folketinget blev enige om at tillade, at blandt andet museer, akvarier, zoologiske haver og biografer kan genåbne.

Den Gamle By har brugt de seneste dage på at blive helt klar.

Det indebærer noget inventar, som museumsdirektøren aldrig havde troet, han skulle se i sit museum:

»Når man er i Den Gamle By, er idéen jo, at man skal føle, at man er i en anden tid.

»Så der er ingen tvivl om, at det forstyrrer, når der for eksempel hænger plexiglas i det gamle bageri mellem ekspedienten og publikum, siger direktøren.

Plexiglas i bageriet fra 1885 er ikke det eneste sted, de nye forholdsregler mod coronasmitte kommer til syne.

Der er sat omkring 30 stativer op med håndsprit, og flere steder er publikumsveje blevet ensrettet.

Det skærer i hjertet på museumsdirektøren, men hensynet til at forebygge smittespredning har første prioritet.

»Som den, der altid håndhæver, at vi ikke må have biler i gademiljøet, når museet er åbent, så gør det selvfølgelig ondt.

»Om det er et halvt eller et helt år, vi skal tage de her forholdsregler, ved vi jo ikke. Men så går det nok også over igen, og vi kan vende tilbage til gode gamle dage, siger han.

Museet, der de seneste år har haft mellem 500.000 og 600.000 gæster om året, går ifølge direktøren en svær tid i møde.

Det skyldes, at udenlandske turister normalt fylder meget i gaderne i Den Gamle By.

Men de vender næppe tilbage lige med det første.

»Vi ser ind i en nedgang i omsætning og besøgstal på mellem 25 og 40 procent, siger Thomas Bloch Ravn.

Han sætter dog sin lid til diverse hjælpepakker.

Desuden er der indsamlet halvanden million kroner via Facebook til støtte for museet.

»Vi har oplevet en enorm folkelig opbakning. Det varmer mit gamle museumshjerte, siger Thomas Bloch Ravn.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden