0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

600 år gammelt mysterium er løst: Forskere har endelig fundet ud af, hvordan kuplen på ikonisk domkirke blev bygget

Et rombeformet mønster i murværket gør kuplen både let og stærk, viser ny forskning.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Anonymous/Ritzau Scanpix
Foto: Anonymous/Ritzau Scanpix

Den dag i dag er kuplen på domkirken Firenze stadig den urede kuppel i verden med det største spænd.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Svaret er romber.

I hvert fald helt kort fortalt.

Det er et rombeformet mønster i murværket i den gigantiske kuppel på domkirken i Firenze, der gør, at den ikke dratter sammen. Det er også det mønster, der gjorde, at man i årene fra 1420 og til kuplen stod færdig i 1436 kunne bygge kuplen med et tværmål på 44 meter helt uden at bruge stillads til at understøtte den.

Det viser ny forskning, som amerikanske og italienske forskere har publiceret i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Engineering Structures.

Ved at analysere, hvordan murstenene ligger i den ottekantede kuppel, er forskerne kommet frem til, at den bærer sig selv ved hjælp af et særligt sildebensmønster, som betyder, at det lilla net på tegningen herover bærer kuplen, mens de andre sten ikke bliver udsat for så stort tryk og dermed ikke behøver at være lige så svære i godset.

På den måde kunne arkitekt Filippo Brunelleschi bygge en kæmpe selvbærende kuppel.

Forskerne skriver, at metoden ikke er ukendt i eftertiden, hvor blandt andet en af Peterskirkens kupler er konstrueret ud fra samme model.

I Renæssancen var arkitekttegninger ikke, hvad de er i dag, og arkitektur var ikke en skrivebordsdisciplin, men et håndværk. Måske derfor gik Brunelleschis byggemetode tabt for eftertiden.

Alligevel peger forskerne på, at arkitektfamilien med efternavnet Sangallo, der stod for mange af renæssancens berømte byggerier, har været bekendt med teknologien, som de selv videreudviklede og benyttede.

Den dag i dag er det muligt at bestige kuplen i Cattedrale di Santa Maria del Fiore, der først begynder 52 meter over jorden, og som på indersiden er bemalet med freskoer af Vasari.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce