Fra sit atelier i Paris vævede den nu genopdagede kunstner Ragna Braase sig ud i hele verden. På to udstillinger kan man for tiden opleve, hvordan kunstnerens smukke, drømmende og poetiske abstraktioner dog kæmper noget med hendes etno-fascination.
En smuk historie: Hun drømte om at rejse verden tynd som nomade. Men gjorde det fra væven i stedet
Ragna Braases værk 'Douar - Det sorte telt' (1982-1983) er fire meter langt og tre meter højt og kan for tiden opleves hos Galleri Susanne Ottesen. Det er som om Braase i nogle af sine værker forsøger at genskabe det etnografiske museums forhold til 'eksotiske' objekter, frem for at lade sin kunst rejse længere ind i abstraktionen – der hvor hun som kunstner er bedst.
Lyt til artiklen
Henter...
Det er egentlig ikke kunstneren Ragna Braases vævede billedtæpper, jeg flipper over. Men de syv serier af akvatinter – dybtryk – som er udstillet på Statens Museum for Kunst.
Museet har for nylig fået en foræring af 54 værker skabt af den danske kunstner Ragna Braase (1929-2013), som gik på akademiet i Paris og i København, og som bosatte sig i den franske hovedstad i 1968, hvor hun blev til sin død. Hun var gift med den danske billedhugger Ib Braase og er – trods store udstillinger på Nordjyllands Kunstmuseum (1980) og Kastrupgaardsamlingen (1985) – en af kunsthistoriens ukendte skikkelser.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
