0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Elijah Nouvelage/Ritzau Scanpix
Foto: Elijah Nouvelage/Ritzau Scanpix
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Over 100 angreb på journalister i USA: Det er »helt uacceptabelt« og »stærkt bekymrende«

Overfald og skud med gummikugler mod pressefolk i USA får formanden for Dansk Journalistforbund til at rette henvendelse til USA’s ambassadør i Danmark.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I løbet af de seneste døgns uroligheder og voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter i USA er journalister og fotografer blevet overfaldet, ramt af gummikugler, udsat for peberspray og har fået ødelagt udstyr.

Mere end 100 angreb på pressen er blevet dokumenteret af organisationen NiemanLab.

»Det er helt uacceptabelt«, siger formanden for Dansk Journalistforbund, Tine Johansen, der tirsdag eftermiddag sendte et brev til den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, på vegne af sine medlemmer for understrege, at pressemedarbejdere i USA skal sikres mod overgreb.

»Politiet skal respektere mediernes rolle. Og når der sker dramatiske begivenheder, er det vigtigt, at journalister og fotografer kan rapportere fra dem uden at skulle frygte for deres sikkerhed og førlighed«, skriver Tine Johansen til ambassadøren og forventer, at hun giver beskeden videre til sin regering.

Demonstrationerne er en reaktion på, at den 46-årige amerikaner George Floyd døde 25. maj efter at være anholdt af fire betjente fra Minneapolis Politi. En af dem sad længe med knæet på hans hals, selv om han gentagne gange sagde, at han ikke kunne få vejret. En uafhængig obduktion har efterfølgende vist, at George Floyd døde, fordi han blev kvalt.

Hændelsen blev filmet af vidner, og alle fire betjente er nu fyret. Betjenten med knæet på Floyds hals blev fredag sigtet for drab og uagtsomt manddrab. Dødsfaldet har udløst demonstrationer i ikke bare Minneapolis, men i byer over hele USA. Flere steder har fredelige demonstrationer udviklet sig til butiksplyndringer og ildspåsættelser.

Overgrebene mod journalister og fotografer kommer fra både politi og demonstranter. Rapporter og billederne fra USA vækker bekymring Tine Johansen.

»Det er meget voldsomt at se den slags billeder fra et land, som vi normalt forbinder med demokrati og pressefrihed« siger Tine Johansen.

Lørdag ramte politiet journalister fra Sverige og Norge med gummikugler og tåregas, da de dækkede demonstrationer i Minneapolis, skrev det norske medie VG i weekenden.

Dagen inden blev en journalist og hans kamerahold fra CNN anholdt, mens han rapporterede direkte om protesterne i byen. Efterfølgende har Minnesotas guvernør, Tim Walz, undskyldt for episoden over for CNN’s ledelse.

Selv om det er voldsomt, kommer det dog ikke helt bag på Tine Johansen, at det netop foregår i USA, fordi præsident Donald Trump længe har kritiseret pressen.

»Vi har set en præsident, som er gået forrest i dæmoniseringen af pressen. Og nu ser vi uniformerede myndighedspersoner, der angriber pressen«, siger hun.

Enhedslisten og de radikale har opfordret udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til at gå ind i sagen, men Jeppe Kofod vil ikke gøre det til en diplomatisk sag, skriver han i et opslag på Facebook.

»De sammenstød og overgreb, vi har set de seneste dage, skal selvsagt rapporteres, dokumenteres og efterforskes. Og jeg har ikke grund til at tvivle på, at det også vil ske«, skriver Jeppe Kofod og afviser, at Danmark kommer til at tage det officielt op over for USA.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.