0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Radio- og tv-nævnets beslutning om at tildele en ny dab-kanal til Radio Loud og ikke Radio24syv har ført til store protester. Her demonstreres der foran Kulturministeriet i forbindelse med et møde mellem Folketingets medieordførere og Radio- og tv-nævnet.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter højlydte protester: Nu må politikerne pludselig godt se interne papirer i balladen om Radio Loud

Først sagde de nej af principelle grunde, men nu giver Radio- og tv-nævnet alligevel skeptiske ordførere adgang til deres interne dokumenter i sagen om ny dab-kanal.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Folketingets mediepolitikere får nu alligevel lov til at se Radio- og tv-nævnets interne korrespondance i sagen om det omdiskuterede udbud af en ny statsstøttet dab-radiokanal, der i efteråret førte til, at ungdomsradioen Loud til manges overraskelse vandt foran Radio24syv.

Det fremgår af et brev fra Radio- og tv-nævnet til kulturminister Joy Mogensen (S), der ad flere omgange har opfordret nævnet til at give Folketinget adgang til korrespondancen.

»I overensstemmelse med anmodningen vil nævnet stille den interne, skriftlige korrespondance til rådighed for kulturudvalgsmedlemmerne til gennemsyn i fortrolighed, hvilket indebærer, at dokumenterne ikke fjernes fra rummet, kopieres, fotograferes eller lignende«, skriver nævnets formand, juraprofessor på Københavns Universitet Caroline Heide-Jørgensen, i brevet, der fortsætter:

»Ikke fordi der på nogen måde er særligt følsomme oplysninger i korrespondancen. Men fordi nævnet ikke ønsker at bidrage til en præcedens, hvor uafhængige nævns interne korrespondance knyttet til konkrete afgørelser offentliggøres, da dette i sidste ende risikerer at underminere uafhængigheden«.

Et flertal af Folketingets partier har ønsket korrespondancen udleveret, efter at udbudsprocessen har været genstand for heftig kritik fra flere sider siden afgørelsen i oktober.

Løsningen med alternativt at give medlemmerne af kulturudvalget adgang til i et lukket rum at studere korrespondancen blev bragt frem af flere ordførere på et tilspidset samråd i onsdags, efter at Joy Mogensen havde afvist, at hun havde lovhjemmel til at kunne tvinge det uafhængige nævn til at udlevere dokumenterne. Forinden havde flere ordførere erklæret, at selve tilliden til kulturministeren var udfordret i sagen.

Principper må vige

Før samrådet havde nævnet af principielle grunde afvist at udlevere dokumenterne. Grundsynspunktet står for så vidt ved magt, fremgår det af Caroline Heide-Jørgensens brev.

»Nævnet er principielt betænkelig ved at udlevere interne dokumenter. Det bør være muligt for myndigheder, herunder uafhængige nævn, at have interne overvejelser og korrespondancer uden at skulle indregne, at disse efterfølgende skal udleveres eller offentliggøres. Dette er også princippet i både offentlighedsloven og forvaltningsloven og med god grund«, skriver hun og henviser til, at Rigsrevisionen allerede har gennemgået sagen, herunder den konkrete korrespondance, uden at finde anledning til at kritisere forhold i relation til de interne dokumenter.

»Imidlertid synes spørgsmålet om den interne korrespondance nu at være blevet en sag i sig selv, som overskygger den nævnte offentlige granskning af nævnets afgørelse, og det er blevet diskuteret, om der kunne fremgå usaglige hensyn af denne interne korrespondance«, skriver Heide-Jørgensen.

»Under disse omstændigheder har nævnet vurderet, at princippet om ikke at gøre interne dokumenter tilgængelige må vige. Og derfor har nævnet besluttet at imødekomme anmodningen om, at kulturudvalgsmedlemmerne kan gennemse den interne, skriftlige korrespondance mellem nævnet og sekretariatet«.

Det skal nu aftales, hvordan og hvornår politikerne kan få adgang til dokumenterne.

Annonce

Undersøgelse eller ej

Blandt Folketingets medieordførere er der ifølge Mediawatch udbredt tilfredshed med nævnets beslutning. Den konkrete granskning af dokumenterne skal nu vise, hvordan en drøftet advokatundersøgelse af sagen kan skrues sammen, eller om der overhovedet er behov for en, siger Radikale Venstres Jens Rohde til mediet.

»Jo større viden vi sidder med, jo mere effektivt og hurtigt og målrettet kan man lave den undersøgelse. Det kan også være, at vi konkluderer, at der ikke er grundlag for, at vi laver yderligere undersøgelser. For mig er undersøgelser ikke et mål i sig selv, jeg vil bare have, at der er den klarhed«, siger Jens Rohde til Mediawatch.

Enhedslistens Søren Søndergaard fastholder dog med henvisning til netop den krævede fortrolighed, at advokatundersøgelsen under alle omstændigheder bør gennemføres, så også offentligheden kan få indblik, og sagen kan lukkes.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?