Folketingets mediepolitikere får nu alligevel lov til at se Radio- og tv-nævnets interne korrespondance i sagen om det omdiskuterede udbud af en ny statsstøttet dab-radiokanal, der i efteråret førte til, at ungdomsradioen Loud til manges overraskelse vandt foran Radio24syv.
Det fremgår af et brev fra Radio- og tv-nævnet til kulturminister Joy Mogensen (S), der ad flere omgange har opfordret nævnet til at give Folketinget adgang til korrespondancen.
»I overensstemmelse med anmodningen vil nævnet stille den interne, skriftlige korrespondance til rådighed for kulturudvalgsmedlemmerne til gennemsyn i fortrolighed, hvilket indebærer, at dokumenterne ikke fjernes fra rummet, kopieres, fotograferes eller lignende«, skriver nævnets formand, juraprofessor på Københavns Universitet Caroline Heide-Jørgensen, i brevet, der fortsætter:
»Ikke fordi der på nogen måde er særligt følsomme oplysninger i korrespondancen. Men fordi nævnet ikke ønsker at bidrage til en præcedens, hvor uafhængige nævns interne korrespondance knyttet til konkrete afgørelser offentliggøres, da dette i sidste ende risikerer at underminere uafhængigheden«.
Et flertal af Folketingets partier har ønsket korrespondancen udleveret, efter at udbudsprocessen har været genstand for heftig kritik fra flere sider siden afgørelsen i oktober.
Løsningen med alternativt at give medlemmerne af kulturudvalget adgang til i et lukket rum at studere korrespondancen blev bragt frem af flere ordførere på et tilspidset samråd i onsdags, efter at Joy Mogensen havde afvist, at hun havde lovhjemmel til at kunne tvinge det uafhængige nævn til at udlevere dokumenterne. Forinden havde flere ordførere erklæret, at selve tilliden til kulturministeren var udfordret i sagen.
Principper må vige
Før samrådet havde nævnet af principielle grunde afvist at udlevere dokumenterne. Grundsynspunktet står for så vidt ved magt, fremgår det af Caroline Heide-Jørgensens brev.
»Nævnet er principielt betænkelig ved at udlevere interne dokumenter. Det bør være muligt for myndigheder, herunder uafhængige nævn, at have interne overvejelser og korrespondancer uden at skulle indregne, at disse efterfølgende skal udleveres eller offentliggøres. Dette er også princippet i både offentlighedsloven og forvaltningsloven og med god grund«, skriver hun og henviser til, at Rigsrevisionen allerede har gennemgået sagen, herunder den konkrete korrespondance, uden at finde anledning til at kritisere forhold i relation til de interne dokumenter.
»Imidlertid synes spørgsmålet om den interne korrespondance nu at være blevet en sag i sig selv, som overskygger den nævnte offentlige granskning af nævnets afgørelse, og det er blevet diskuteret, om der kunne fremgå usaglige hensyn af denne interne korrespondance«, skriver Heide-Jørgensen.
»Under disse omstændigheder har nævnet vurderet, at princippet om ikke at gøre interne dokumenter tilgængelige må vige. Og derfor har nævnet besluttet at imødekomme anmodningen om, at kulturudvalgsmedlemmerne kan gennemse den interne, skriftlige korrespondance mellem nævnet og sekretariatet«.
Det skal nu aftales, hvordan og hvornår politikerne kan få adgang til dokumenterne.
Undersøgelse eller ej
Blandt Folketingets medieordførere er der ifølge Mediawatch udbredt tilfredshed med nævnets beslutning. Den konkrete granskning af dokumenterne skal nu vise, hvordan en drøftet advokatundersøgelse af sagen kan skrues sammen, eller om der overhovedet er behov for en, siger Radikale Venstres Jens Rohde til mediet.
»Jo større viden vi sidder med, jo mere effektivt og hurtigt og målrettet kan man lave den undersøgelse. Det kan også være, at vi konkluderer, at der ikke er grundlag for, at vi laver yderligere undersøgelser. For mig er undersøgelser ikke et mål i sig selv, jeg vil bare have, at der er den klarhed«, siger Jens Rohde til Mediawatch.
Enhedslistens Søren Søndergaard fastholder dog med henvisning til netop den krævede fortrolighed, at advokatundersøgelsen under alle omstændigheder bør gennemføres, så også offentligheden kan få indblik, og sagen kan lukkes.
fortsæt med at læse
