Blomstermaleren Anna Syberg havde aldrig gået på Kunstakademiet. Først i 1906 havde kvinder forsøgsvis fået adgang til akademiet i København, men kun til den såkaldte dekorationsskole.
For på denne skole blev der ikke arbejdet efter nøgenmodel. Kvinder og mænd kunne af sædelighedsgrunde ikke sidde i samme lokale og tegne en mand uden tøj på kroppen. For hvad kunne der ikke ske! Først i 1924 var tiden og den seksuelle moral moden til, at der kunne indføres fælles undervisning for begge køn. Da havde Anna Syberg været død i 10 år.








