0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gamle polaroidfilm og uventede skønhedsfejl skaber en helt særlig stemning i disse fotografier

Når Astrid Kruse Jensen fotograferer natur, vil hun også vise os det ufuldstændige og uperfekte. For det er kontrasterne til det skønne, der viser os det, der er smukt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Astrid Kruse Jensen
Foto: Astrid Kruse Jensen

Billedet af et menneske, der konfronterer naturen og påvirkes af mødet, har aner i romantikken. Når man står ved bredden og ser ud mod vandet, bliver man grebet af en særlig stemning. Ja, mere end det: man bliver overvældet, for naturen føles altid større og mere permanent end én selv.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Engang kom den tyske romantiske maler Caspar David Friedrich med denne opskrift eller formaning til en kunstner, der ville gå i hans fodspor: »Luk din krops øje, så du først ser et billede med dit sjælelige øje. Bring dernæst det, som du har set i mørke, ud i dagslyset, så det kan påvirke andre udefra og ind«.

Opskriften gælder stadig. For lige siden romantikken har mennesket konfronteret sig med naturen og ladet sig overvælde af dens skønhed eller storhed.

Det kunne næsten være det, som den danske fotograf Astrid Kruse Jensen har gjort i billedet med titlen ’Floating’. Det ’flydende’, som der tales om, er ikke kun det stille vand, som den rygvendte kvinde på fotografiet kigger ud mod. Det kan også være beskrivelsen af den naturstemning, som nu griber hende, delvis udvisker hende, ja, næsten får hende til at smelte sammen med det, hun ser. Sådan er det, når vi betragter et landskab udefra. Så rives vi måske med af det, vi iagttager. Natur er altså ikke kun noget, vi ser, når vi står midt i den. Natur er også en særlig påvirkning, der kommer til os udefra og farver både os og vores syn, selv når vi fejlagtigt tror, at vi kan nøjes med at være tilskuere. Det kaldes også stemning.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Læs mere