Når Astrid Kruse Jensen fotograferer natur, vil hun også vise os det ufuldstændige og uperfekte. For det er kontrasterne til det skønne, der viser os det, der er smukt.
Gamle polaroidfilm og uventede skønhedsfejl skaber en helt særlig stemning i disse fotografier
Når Astrid Kruse Jensen fotograferer natur, vil hun også vise os det ufuldstændige og uperfekte. For det er kontrasterne til det skønne, der viser os det, der er smukt.
Gamle polaroidfilm og uventede skønhedsfejl skaber en helt særlig stemning i disse fotografier
Billedet af et menneske, der konfronterer naturen og påvirkes af mødet, har aner i romantikken. Når man står ved bredden og ser ud mod vandet, bliver man grebet af en særlig stemning. Ja, mere end det: man bliver overvældet, for naturen føles altid større og mere permanent end én selv. Foto: Astrid Kruse Jensen
Lyt til artiklen
Henter...
Engang kom den tyske romantiske maler Caspar David Friedrich med denne opskrift eller formaning til en kunstner, der ville gå i hans fodspor: »Luk din krops øje, så du først ser et billede med dit sjælelige øje. Bring dernæst det, som du har set i mørke, ud i dagslyset, så det kan påvirke andre udefra og ind«.
Opskriften gælder stadig. For lige siden romantikken har mennesket konfronteret sig med naturen og ladet sig overvælde af dens skønhed eller storhed.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
