Torsdag 6. september 2018 var der åbent hus og fest på Lærkehus, Den Danske Scenekunstskoles store gule bygning i Nykøbing Sjælland, for at fejre, at huset var ombygget og renoveret for 14-15 millioner kroner.
Men nu har Den Danske Scenekunstskole, DDSKS, opsagt lejemålet og vil fraflytte Lærkehus med udgangen af 2020 for at spare penge. Det koster lidt over 3 millioner kroner om året at drive Lærkehus.








