0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

2 hjerter til doven og ufarlig udstilling: Hvor sjovt er det egentlig at smide Pippi i Photoshop, så hun ligner en dæmon?

Hvad er det egentlig for en frihed, Den Frie taler om med deres udstilling uden kuratorisk ramme og uden nogen form for formidling af, hvad kunsten vil, skal og kan? Og har kunstnersammenslutningen efter frigørelsen fra parnasset blot skabt sig sin egen homogene andelsforening, som har nok i sig selv?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Henrik Plenge Jakobsen
Foto: Henrik Plenge Jakobsen

Er Henrik Plenge Jakobsens fotografiske værk 'Angry Pippi' (2019) en kommentar om ungdommens opgør med deres forældres lidet proaktive indsats mod klimaforandringer? Eller kunst som meme? Svaret blæser i vinden på årets udstilling med kunstnersammenslutningen Den Frie.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Da jeg lidt udmattet er på vej ud af årets udstilling med medlemmerne af kunstnersammenslutningen Den Frie på udstillingsstedet af samme navn (ja, lidt forvirrende) møder jeg stedets udstillingsinspektør. En passant spørger hun, om jeg har set kunstner Lea Porsagers tre meter høje skulptur, ’Femi horn (more and more ghosts cum into the vacuum)’ (2020), installeret på toilettet. Nej! Da udstillingen ikke umiddelbart er udstyret med formidling (eller med en grundplan), var det et held, jeg mødte inspektøren og opfordringen er hermed givet videre: Gå ud og tis.

Derefter bevæger vi os igennem en udstillingssal med værker af det jeg genkender som forhenværende mandlige professorer fra kunstakademiet i København: Martin Erik Andersen, Bjørn Nørgaard, Hein Heinsen, Morten Stræde. Jeg spejdede forgæves efter det egentlig sjove i den situation.

Så videre til et rum med Jytte Høys fiskenet på væggen – et godt værk, som befinder sig mellem geometri og lingeri – installeret over for Yvette Brackmans corona-balaclavaer, ’Coronaclava #1-4’ (2020) syet af lifligt farvede stoffer som hætter, man kan trække over ansigtet i denne maskeringsbesættelsens tidsalder.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts