0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forsker efter hærværk: Jeg har svært ved at se, der skulle være noget specielt racistisk ved Den Lille Havfrue

Hærværksmænd har skrevet ’Racist Fish’ på landets mest ikoniske skulptur. Men hvad der specifikt er racistisk ved havfruen står hen i det uvisse.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Ukendte gerningsmænd har skrevet 'Racist Fish' på havfruens sten og sat klistermærker på statuen..

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Her til morgen kunne forbipasserende på Langelinie i København se Den Lille Havfrue have fået malet ’Racist Fish’ - på dansk ’Racistisk Fisk’ - på sig.

Men der er umiddelbart ikke noget racistisk i H.C. Andersen-eventyret ’Den Lille Havfrue’, vurderer Ane Grum-Schwensen.

Hun er museumsinspektør ved Odense Bys Museer og ansat ved H.C. Andersen Centret på Syddansk Universitet.

»Selvfølgelig er det sådan med litterære tekster generelt, at man kan læse dem med mange forskellige briller på«.

»Jeg har dog lidt svært ved at se, hvad der skulle være specielt racistisk i eventyret ’Den Lille Havfrue’«, siger Ane Grum-Schwensen.

Hærværket mod Den Lille Havfrue sker i en tid, hvor der bliver snakket meget om forskelsbehandling alt efter hudfarve.

Emnet var også oppe at vende i 1800-tallet, hvor H.C. Andersen levede.

Der fandtes således i udpræget grad forskelsbehandling i den danske forfatters tid, fortæller Ane Grum-Schwensen.

»Det var noget, han var klar over, og som han egentlig også tog fat på i flere af sine værker«.

»Det gjorde han blandt andet i det dramatiske arbejde, der hedder ’Mulatten’, som også kan læses på mange forskellige måder, men som i hvert fald er et indlæg i debatten om forskelsbehandling på grundlag af hudfarve«, siger hun.

’Mulatten’ handler om en person, som hverken er sort slave eller medlem af den hvide overklasse.

I stedet er hovedkarakteren Horatio en outsider i begge verdener.

Den seneste tid er flere statuer både i Danmark og udlandet blevet udsat for hærværk.

Hærværket er begået, efter at der verden over er opstået protester mod racisme i forbindelse med drabet på den sorte mand George Floyd i USA.

Primært er det gået ud over statuer af tidligere kolonister.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts