0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.
Se alle ulæste
|
Se læste
Se alt du følger

Næste:
Næste:
Ofte søgte emner:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Log ind Køb abonnement
Naturen er tilbage

Beskeden, de kom tilbage med fra fremtiden i rummet: Tag aldrig din ilt for givet. Engager dig. Forelsk dig i Jorden

I begyndelsen af 1990’erne deltog fire mænd og fire kvinder i et planetarisk realityeksperiment. De skulle være pionerer i en hidtil uset udforskning af menneskets forhold til naturen. Biosphere 2 handlede om at skabe et lukket økosystem lig Jordens biosfære og derigennem undersøge, om mennesket kunne bo – eller rettere overleve – i det ydre rum. Her 30 år senere har projektet aldrig syntes mere relevant.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Tim Roberts/Ritzau Scanpix
Foto: Tim Roberts/Ritzau Scanpix

Biosphere 2 drives i dag​ af The University of Arizona som en blanding af turistattraktion og forskningscenter og har mere end 100.000 besøgende om året. Den oprindelige 2.500 m2 landbrugsbiotop bruges fortsat til videnskabelige eksperimenter, da den stadig er blandt de største lufttætte volumener i verden.

Kultur 9. aug. 2020 kl. 21.54

Jacob Lillemose

Naturen er tilbage

Læs hele samlingen →
Mikkel Hørlyck
Joakim Grundahl sad 24 timer på en stol i sumpen:  »Med kroppen fuld af flåter kigger jeg på ådselæderne, der kredser over mig. Der er jeg ved at være mør«
Dit indre menneskedyr styrer alt fra, hvor du sætter dig i restauranten, til, hvem du synes er smuk
Finn Frandsen
Politikens kunstanmelder:  Min automatreaktion er stadig at hade skoven
Philip Ytournel/POLITIKEN
Hvad har vi gang i?  Pludselig vrimler det med folk uden dolk og duelighedstegn i naturen
Andreas Merrald
Arkitektur­anmelderen giver fem hjerter:  »Ved første tunge bas­beat forsvinder enhver association til natur, og stranden bliver til en aflægger af et fitness­center, jeg ikke har lyst til at være i«
Nanna og Christopher forlod storbyen for at dyrke grøntsager:   »I København er der en million mennesker, som kan snakke om Trump og Putin, men ingen ved, hvordan glaskål ser ud«
Finn Frandsen
»Fuck mit liv, hvor er her smukt«:  Kæmpe­mæssige kunst­værker i en grusgrav lidt uden for Vejle får næsten kunst­anmelderen til at tabe mælet
Ditte Valente
Mikael Bertelsen:   »Man kunne ikke lave andet end at sidde indenfor og spille Ludo og give hinanden lussinger«
Jens Hartmann Schmidt
»Vi fraråder mange af vores venner at bygge selv«:  Uden nogen erfaring besluttede Mette og Keith sig for at bygge deres eget hus – af halm
Han har skrevet en prisvindende bestseller om træer:   »Jeg indså, at jeg har været blind over for disse fantastiske væsner hele tiden«
Dansk naturfilosof:  Vi skal væk fra ideen om, at naturen i Danmark skal være 'oprindelig' og bevares, som den er
Miljøforkæmpere og møllevenner er endt i hård vandkamp
Sara Stridsberg har længe haft en nagende følelse af, at voksne ikke har turdet sige til børn, at de reelt ikke har nogen fremtid
Nanna Navntoft
Folkeklubbens forsanger:  »Jeg kunne gå til højre ind i skoven. Eller jeg kunne gå til venstre ind i psykiatrien«
Philip Ytournel/POLITIKEN
God tur, siger jeg bare:   Det er latterligt, når Elon Musk forbereder en flugt til Mars' uspolerede natur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur 9. aug. 2020 kl. 21.54

Jacob Lillemose

Naturen er tilbage

Læs hele samlingen →
Mikkel Hørlyck
Joakim Grundahl sad 24 timer på en stol i sumpen:  »Med kroppen fuld af flåter kigger jeg på ådselæderne, der kredser over mig. Der er jeg ved at være mør«
Dit indre menneskedyr styrer alt fra, hvor du sætter dig i restauranten, til, hvem du synes er smuk
Finn Frandsen
Politikens kunstanmelder:  Min automatreaktion er stadig at hade skoven
Philip Ytournel/POLITIKEN
Hvad har vi gang i?  Pludselig vrimler det med folk uden dolk og duelighedstegn i naturen
Andreas Merrald
Arkitektur­anmelderen giver fem hjerter:  »Ved første tunge bas­beat forsvinder enhver association til natur, og stranden bliver til en aflægger af et fitness­center, jeg ikke har lyst til at være i«
Nanna og Christopher forlod storbyen for at dyrke grøntsager:   »I København er der en million mennesker, som kan snakke om Trump og Putin, men ingen ved, hvordan glaskål ser ud«
Finn Frandsen
»Fuck mit liv, hvor er her smukt«:  Kæmpe­mæssige kunst­værker i en grusgrav lidt uden for Vejle får næsten kunst­anmelderen til at tabe mælet
Ditte Valente
Mikael Bertelsen:   »Man kunne ikke lave andet end at sidde indenfor og spille Ludo og give hinanden lussinger«
Jens Hartmann Schmidt
»Vi fraråder mange af vores venner at bygge selv«:  Uden nogen erfaring besluttede Mette og Keith sig for at bygge deres eget hus – af halm
Han har skrevet en prisvindende bestseller om træer:   »Jeg indså, at jeg har været blind over for disse fantastiske væsner hele tiden«
Dansk naturfilosof:  Vi skal væk fra ideen om, at naturen i Danmark skal være 'oprindelig' og bevares, som den er
Miljøforkæmpere og møllevenner er endt i hård vandkamp
Sara Stridsberg har længe haft en nagende følelse af, at voksne ikke har turdet sige til børn, at de reelt ikke har nogen fremtid
Nanna Navntoft
Folkeklubbens forsanger:  »Jeg kunne gå til højre ind i skoven. Eller jeg kunne gå til venstre ind i psykiatrien«
Philip Ytournel/POLITIKEN
God tur, siger jeg bare:   Det er latterligt, når Elon Musk forbereder en flugt til Mars' uspolerede natur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er 26. september 1991. Lidt uden for den lille by Oracle i det sydlige Arizonas ørkenlandskab er tusindvis af mennesker og medier fra hele verden samlet rundt om en bygning, der ligner en hybrid af et gigantisk drivhus og en rumstation.

Otte personer, fire mænd og fire kvinder, iført identiske blå dragter er på vej ind i bygningen og vinker smilende til det fremmødte publikum, inden de lukker den lufttætte dør bag sig. Samme dør, som de først åbner igen 26. september 1993, da Mission One i Biosphere 2 er fuldendt. I nøjagtig to år lever de otte såkaldte ’biospherians’ som de første mennesker nogensinde i en verden med en anden biosfære end Jordens.

Inde i Biosphere 2’s lukkede økosystem, der består af syv forskellige biotoper – fra regnskov og savanne til marskland, hav med koralrev og landbrug, alle inklusive dyreliv– arbejder de otte målrettet med at holde liv i livet omkring dem og dermed også i sig selv, alt imens de løbende samler og analyserer data. De er hovedpersonerne i en slags planetarisk realityeksperiment, pionerer i en hidtil uset udforskning af menneskets forhold til naturen, som på en og samme gang handler om at udvikle en ny økologisk bevidsthed og foregribe den nye rumalder med bosættelser på andre planeter.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Er du under 30 år og udeboende? Få halv pris her

Allerede abonnent? Log ind


Annonce

Læs mere

Læs mere