I begyndelsen af 1990’erne deltog fire mænd og fire kvinder i et planetarisk realityeksperiment. De skulle være pionerer i en hidtil uset udforskning af menneskets forhold til naturen. Biosphere 2 handlede om at skabe et lukket økosystem lig Jordens biosfære og derigennem undersøge, om mennesket kunne bo – eller rettere overleve – i det ydre rum. Her 30 år senere har projektet aldrig syntes mere relevant.
Beskeden, de kom tilbage med fra fremtiden i rummet: Tag aldrig din ilt for givet. Engager dig. Forelsk dig i Jorden
Biosphere 2 drives i dag af The University of Arizona som en blanding af turistattraktion og forskningscenter og har mere end 100.000 besøgende om året. Den oprindelige 2.500 m2 landbrugsbiotop bruges fortsat til videnskabelige eksperimenter, da den stadig er blandt de største lufttætte volumener i verden. Foto: Tim Roberts/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen
Henter...
Det er 26. september 1991. Lidt uden for den lille by Oracle i det sydlige Arizonas ørkenlandskab er tusindvis af mennesker og medier fra hele verden samlet rundt om en bygning, der ligner en hybrid af et gigantisk drivhus og en rumstation.
Otte personer, fire mænd og fire kvinder, iført identiske blå dragter er på vej ind i bygningen og vinker smilende til det fremmødte publikum, inden de lukker den lufttætte dør bag sig. Samme dør, som de først åbner igen 26. september 1993, da Mission One i Biosphere 2 er fuldendt. I nøjagtig to år lever de otte såkaldte ’biospherians’ som de første mennesker nogensinde i en verden med en anden biosfære end Jordens.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.