0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politikerne er enige om en tunnel til Københavns Lufthavn til 20 milliarder kroner. Nu skal de bare finde 25 milliarder kroner

Det enorme projekt med havnetunnel i København tager form: Både regering og overborgmester er nu lun på en sænketunnel ud for Amager. Der mangler dog 25 milliarder kroner.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En over 10 kilometer lang sænketunnel hele vejen fra Københavns Nordhavn til lufthavnen i Kastrup til en samlet pris på omkring 20 milliarder kroner. Det tegner sig nu som et ønske fra både regeringen og Københavns overborgmester.

Sænketunnellen er begge parters foretrukne løsning på en længe omdiskuteret østlig ringvej, som også kaldes en havnetunnel. Ringvejen indgår i planer om at lave en kunstig ø – Lynetteholm – i Københavns havneindløb, som skal klimasikre byen og skabe tusinder af boliger og jobs.

»For mig bliver det et kardinalpunkt, at Østlig Ringvej ledes langs med kysten mod Øresund og meget gerne i en sænketunnel«, siger overborgmester Frank Jensen (S).

Hans og regeringens forkærlighed for en sænketunnel bygger blandt andet på vurderinger i to store forundersøgelser af vej- og metrobetjeningen af Lynetteholmen, som offentliggøres i dag.

Vurderingerne viser, at en sænketunnel vil være den billigste af en række undersøgte måder at lave havnetunnellen på. Den vil desuden give byen og dens borgere færrest gener i selve anlægsfasen. Hvis man i stedet laver en boret tunnel, vil det koste cirka 10 milliarder kroner mere, viser den ene rapport. En gravet tunnel på land vil både være dyrere og give store gener i anlægsfasen.

Regeringen har ikke taget stilling til løsningen, siger transportminister Benny Engelbrecht (S):

»Men det er klart, at når man ser på de rå tal, er den løsning, som kan gennemføres med færrest gener for omgivelserne, med en bedre samfundsøkonomi, og som tilmed kan skabe arbejdspladser også på Lolland, ekstremt interessant. Man skulle være et skarn, hvis man ikke mente det«.

Han peger på, at elementer til en sænketunnel som sidegevinst kan bygges på en fabrik, der også skal bygge en tunnel under Femern Bælt ved Rødby på Lolland. Det er første gang, Mette Frederiksens (S) regering offentligt træder ind i planerne, efter at daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i 2018 gav sin opbakning.

Ud over linjer til lufthavnen er ruter til Amagermotorvejen blevet undersøgt, men da de både er dyrere og vil sende gravearbejdet gennem den fredede Amager Fælled, er Frank Jensen direkte imod.

Der mangler milliarder

Den anden rapport har undersøgt tre mulige metrolinjer til Lynetteholm. Den klart billigste mulighed er en forlængelse af den eksisterende metro til Nordhavn. Den løser dog ikke et tiltagende problem med, at togene under havnen i byens nuværende metro er propfyldte, fremgår det. Derfor er en ny metrolinje, M5, under inderhavnen klart at foretrække, har Frank Jensen tidligere anført.

»Umiddelbart hælder jeg med rapporten selv mest mod M5 Vest, hvor vi også får Indre Nørrebro og Rigshospitalet med i metronettet og den højeste befolkningsmæssige dækning«, siger han.