Ombord på færgen til Lofoten slog det mig, at vi med børnevenlige tiltag holder børn på afstand af en verden, de er fuldt ud rustede til at være i. Hvorfor gør vi det, spørger Dy Plambeck i denne klumme.

Dy Plambeck: Det undrer mig, at der er så stort marked for såkaldte børnevenlige rejser

Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
Lyt til artiklen

I juli rejste jeg til Norge med min datter på fem år til Lofoten, en øgruppe lidt syd for Tromsø, vi tog til Bergen og derfra videre med en færge, tre dages rejse ombord på skibet, vi boede i en lille kahyt med koøje og udtrækssenge.

Den første dag på rejsen var lang, vi var ankommet til Bergen sent aften før, stået tidligt op, været rundt og set byen, med Fløjbanen op på fjeldet, spist en sommerbolle, og siden klokken tre om eftermiddagen havde vi ventet. Ventet på færgen. Ventet på vores kahytnummer. Ventet på, at der blev plads til sikkerhedsbriefingen. Ventet på plads i restauranten.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her