»Egentlig er det et mirakel, at jeg ikke er endt i fængsel. Jeg har en kalender, men glemmer at skrive noget ned, jeg fortrænger aftaler og har tit ikke styr på, hvornår jeg skal betale regninger. Det er, som om jeg ikke helt er med i den fælles tidsregning, men i stedet lever lidt ved siden af ... det hele.
Alligevel synes jeg, vi skal passe på med at lade det definere hinanden. Vi er meget hurtige til at putte omverdenen i kasser og sige: »Uh ja, det er nok, fordi du er sådan en kunstnertype« og sådan nogle irriterende almindeligheder. Ligesom hvis en person har tinnitus, og andre konstaterer: »Det er nok, fordi du er stresset«. Det er et analysesprog, som har sneget sig ind i vores talemåder, hvor vi går og tolker på hinanden og – bum – giver et stempel.
