Jeg foretrækker at se og høre de samme ting hvert år, når det bliver jul, for julen handler for mig om gentagelsen. Ved at gentage det samme igen og igen kommer man måske ikke nærmere essensen, som man logisk skulle tro, men smører snarere følelsen med et ekstra lag nostalgi. Derfor kan jeg for eksempel høre de samme sange igen og igen – og måske komme i julestemning.
Men en af de ting, jeg ikke ligefrem har genset år efter år, men som for alle personer mellem 30 og 40 år helt sikkert vækker genklang, er Pyrus-julekalenderen ’Alletiders jul’ fra 1994, som jeg kom til at binge, fordi den pludselig var der.









