Vi har alle stået i eller overværet en situation, hvor en lille gut, lad os bare kalde ham Frank, slår sin jævnaldrende ven, det kan være Erik, med en duplo-klods. Pædagogen bliver gjort opmærksom på, hvad der er sket, fordi Erik grædende har fortalt om det. Alt imens leger Frank bare videre, som om intet er hændt. Det er der jo heller ikke, i hans verdensbillede.
Pædagogen går hen til Frank, sætter sig på hug og fortæller ham så »du må ikke slå, Frank. Erik er rigtig ked af det. Så nu går vi lige hen til Erik og giver ham en undskyldning«. Og så står de over for hinanden. Frank og Erik. Pædagogen fortæller nu Frank, samtidig med at hun har en hånd på hans ene skulder, at han skal sige undskyld. Stilhed. Der hænger en lille tåre ved Eriks venstre øje. »Undskyld«, fremstammer Frank. Så siger pædagogen til Erik »nu har Frank sagt undskyld, nu skal du sige tak«. »Tak. Det er okay«.
