0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mexicansk dirigent havde taget vild og åndemanende nattemusik med i Koncerthuset

Dirigenten Alondra de la Parra havde taget vild og åndemanende nattemusik fra Mexico med til Torsdagskoncerten.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Valdemar Ren
Foto: Valdemar Ren

Alondra de la Parra havde taget et bredt udvalg af kendte og ukendte værker med til koncerten med DR SymfoniOrkestret. Hovednummeret var den mexicanske komponist Silvestre Revueltas' 'Mayaernes nat'.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvornår så man sidst et line up af 12 slagtøjsspillere gå amok i vild, åndemanende improvisation ved en Torsdagskoncert? Med et batteri af instrumenter fra congas og bongotrommer til aztekiske træstammetrommer og store, tudende konkyliehorn?

Det var den amerikansk-mexicanske dirigent Alondra de la Parra, der havde medbragt sin mexicanske landsmand Silvestre Revueltas’ symfoniske drama ’Mayaernes nat’, og finalen i det 30 minutter lange værk blev en sand fest for de mange fastansatte og til lejligheden ekstra indkaldte slagtøjsfolk.

Alondra de la Parra er en af efterhånden ganske mange yngre kvindelige dirigenter, der er godt i gang med at erobre dirigentpodierne i den klassiske musiks verden, og hun lagde ud med en af de suiter, russeren Prokofjev sammensatte af yndlingsbidder fra sin berømte balletmusik til ’Romeo og Julie’. De la Parra havde valgt den sidste af de tre suiter, der fokuserer på Julie, og som ender med den dystre musik til hendes død, og hun sørgede for en omhyggelig gennemspilning af de seks satser, hvor detaljer som den måde, Soo-Jin Hongs soloviolin blev ’grebet’ af cellogruppen på, gjorde indtryk.

Resten af første del af koncerten gik med Gustav Mahlers ’Lieder eines fahrenden Gesellen’. ’En vandrende svends sange’. Og med den tyske tenor Julian Prégardien som solist stod de fire orkesterlieder flot. Med udtyndinger mod det næsten uhørlige i vokalstemmen og et tragisk svæv, der passede til den afsluttende sangs portræt af en selvmordstruet ung mand.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter