0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Klumme: Min frisør lærte mig at være bange for døden

Vi skal allesammen dø en dag, har min frisør og forfatteren Anne Boyer mindet mig om, skriver Felix Thorsen Katzenelson i denne klumme.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Toby Melville/Ritzau Scanpix
Foto: Toby Melville/Ritzau Scanpix

Musikeren Amy Winehouse døde, da hun var 27 år, ligesom klummeskribenten er nu.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det var min frisør, der mindede mig om, at jeg skal dø. Ja okay, så kontant blev det ikke leveret, men tillad mig at spole tiden tilbage. I august fyldte jeg 27 år, rockstar-året kaldes det af nogen. Det er på grund af Klub 27, den dystre række af musikere, der døde, da de var præcis den alder. Det er blandt andre Kurt Cobain, Jimi Hendrix og Amy Winehouse. De brændte hver især igennem og ud – med famøse numre og fatale konsekvenser.

Jeg hverken skriver sange eller har bare en promille af kendthed i forhold til nogle af de nævnte navne, ja desværre – så populær er den her klumme heller ikke endnu. Alligevel har flere, jeg har mødt, joket med, at jeg skulle passe på. Det her er et farligt år, der helst skal overstås uden for meget ulykke.

Det var med den advarsel i lommen, jeg stak ned til min lokale frisør. Jeg hader at blive klippet, det er akavet og irriterende, og jeg kommer for sjældent af sted. Det er ubehageligt at udsætte sin egen afmagt for den professionelles blik. Det er måske også derfor, jeg sjældent går til tandlægen eller bare den almindelige læge. På den måde er jeg som alt for mange mænd, der tror, at man kan gå en dum blindtarm væk.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere