0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.
Denne artikel er delt af Louise Worm Reumert. Som Politiken-abonnent kan du ubegrænset dele artikler med dine venner og familie.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Her er alt, hvad du elsker at hade ved avantgardemusik: Den franske intellektuelle førerhund blev afløst af gør det selv-typen fra Jylland i Den Sorte Diamant

Minifestivalen Offbeat gav rum til original musikalsk skønhed. I uhørt høj kvalitet. Ensemblet Ekkozone spillede et af modernismes forkætrede hovedværker af Pierre Boulez, mens Jeppe Just Instituttet slog sig løs med metalskrammel og gamle stueorgler.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Christoffer Askman
Foto: Christoffer Askman

Mathias Reumerts ensemble Ekkozone spillede et af modernismes forkætrede hovedværker, Pierre Boulez’ ’Le Marteau sans Maitre’.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Vilde udbrud, skæve melodier, utællelige rytmer og ord fra uforståelige franske digte – over for skramlende, hjemmebygget slagtøj, legetøjsinstrumenter og falske stueorgler. Det ene stramt, perfektioneret og intellektuelt. Det andet legende, gakket og easygoing. Alt, hvad nogle mennesker elsker at hade ved avantgardemusik, var på scenen lørdag eftermiddag på den lille endagsfestival Offbeat. Men som helt, helt forskellige udtryk.

De to yderpunkter mødte hinanden i skikkelse af dirigenten Mathias Reumerts ensemble Ekkozone, der havde valgt at spille et af modernismes forkætrede hovedværker, Pierre Boulez’ ’Le Marteau sans Maitre’ – eller ’Hammeren uden herre’ – som indledning på dagen. Og i skikkelse af komponisten Jeppe Justs tremandsband, der fortolkede en stribe af Justs dybt originale sange som afslutning.

Boulez’ musik var en god halv time med opbrudte, højspændte melodier, der bevægede sig rundt mellem Signe Asmussens stemme, en fløjte, en bratsch, en guitar og hele tre slagtøjsspillere. Hele tiden formuleret mellem udbrud og ro som lange kæder af toner, der spandt sig rundt om en underlig vægtløs tilstand. Pulsen skiftede kontant, melodiernes retning var totalt uforudsigelig, og harmonierne, der opstod, var hårdt krydrede. Boulez komponerede musikken i 1954, som et oprør mod alle mulige almindelige musikalske vaner og traditioner, og han fik skabt et stykke, som stadig i dag fremstår som et fascinerende, vildt billede på en anden verden.

Du er der næsten

Det eneste, du skal gøre, er at oprette en profil, og så kan du læse videre.

Opret profil

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce