Vilde udbrud, skæve melodier, utællelige rytmer og ord fra uforståelige franske digte – over for skramlende, hjemmebygget slagtøj, legetøjsinstrumenter og falske stueorgler. Det ene stramt, perfektioneret og intellektuelt. Det andet legende, gakket og easygoing. Alt, hvad nogle mennesker elsker at hade ved avantgardemusik, var på scenen lørdag eftermiddag på den lille endagsfestival Offbeat. Men som helt, helt forskellige udtryk.
De to yderpunkter mødte hinanden i skikkelse af dirigenten Mathias Reumerts ensemble Ekkozone, der havde valgt at spille et af modernismes forkætrede hovedværker, Pierre Boulez’ ’Le Marteau sans Maitre’ – eller ’Hammeren uden herre’ – som indledning på dagen. Og i skikkelse af komponisten Jeppe Justs tremandsband, der fortolkede en stribe af Justs dybt originale sange som afslutning.
Boulez’ musik var en god halv time med opbrudte, højspændte melodier, der bevægede sig rundt mellem Signe Asmussens stemme, en fløjte, en bratsch, en guitar og hele tre slagtøjsspillere. Hele tiden formuleret mellem udbrud og ro som lange kæder af toner, der spandt sig rundt om en underlig vægtløs tilstand. Pulsen skiftede kontant, melodiernes retning var totalt uforudsigelig, og harmonierne, der opstod, var hårdt krydrede. Boulez komponerede musikken i 1954, som et oprør mod alle mulige almindelige musikalske vaner og traditioner, og han fik skabt et stykke, som stadig i dag fremstår som et fascinerende, vildt billede på en anden verden.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Du er der næsten
Det eneste, du skal gøre, er at oprette en profil, og så kan du læse videre.
Opret profilHar du allerede en profil? Log ind her.