Lyt til artiklen
Det er med kroppen, som det er med jorden. Den vil nære dig, den vil fortære dig, men den vil ikke holde dig i live.
Nogenlunde sådan kan man parafrasere konklusionen på Louise Glücks digt om den sanselige verden ’The Sensual World’ fra samlingen ’The Seven Ages’. »I loved nothing more: deep privacy of the sensual life / the self disappearing into it or inseparable from it«, skriver hun i digtet, som, typisk for Glück, balancerer på en knivsæg mellem en næsten aristokratisk, æstetisk finfølelse og så en rå, hudløs sanselighed, åndeløst knyttet til det ene liv, man som mennesket er beskåret og betroet.
