0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

På ny hekse-udstilling kan du danse med Slattenpatten, Lygtemanden og Nissen, mens du flirter med Bøssen og Betonlebben

Dæmonisering, jura, kolonisering og kvindehad! Kunsthal Charlottenborgs store temaudstilling om hekse er et historisk og kunstnerisk forsvar for de kvinder, som i magiens navn er blevet myrdet. Men tror udstillingen selv på magi?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
PR-foto
Foto: PR-foto

'Heksejagt' viser to fantastiske kobberstik af den tyske superstjerne og renaissancekunstner Albrecht Dührer. Her ses en heks ridende baglæns på en ged (symbol for djævelen). Som en indikation af hendes troldkraft og den uorden i verden heksen skaber blæser hendes hår modsat bevægelsesretningen.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Djævelens sæd er iskold. Det får jeg at vide, lige inden jeg lader køligt hvidt skum sprøjte ud over min højre hånd. Ja, fra en dispenser til disinficering. På vej ned ad Kunsthal Charlottenborgs trappe. Det er kunstner Rasmus Myrup, som fortæller, at de munke, som med stor ihærdighed forfattede historierne om Djævelen og hans ugerninger, altså også kom omkring temperaturen på hans … dna.

Inden da har jeg taget den lange rejse fra 1400-tallet til i dag. Fra nordiske hekseprocesser, fra Bloksbjerg til Sapmí, fra kvinder ridende omvendt på en ged til de tidligere danske kolonier på De Vestindiske Øer og fra folkesagn og ind i psykiatrihistorien. Forvent ikke, at Kunsthal Charlottenborgs tematiske gruppeudstilling ’Heksejagt’ er en nuttet tur til Hogwarts!

Lige inden for døren på udstillingen hænger de der ellers, de billeder, vi er vokset op med som klicheen på en heks. En serie kobberstik fra 1500- til 1700-tallet, kunstværker, som på eventyrlig vis viser heksene, okay, ikke helt fastelavns- og Disney-fjollet, men tæt på: i dans med døden; nøgen, aldrende, men kraftfuld og med lange bryster; omringet af mørke og af flagermus og magiske væsner i færd med at blande trylledrik.

Med disse gamle billeder ophører klichéforestillingen om heksen så også på udstillingen og sprænges i stedet af samtidskunsten ud i både abstraktion som i Louise Bourgeois’ og Sandra Mujingas henholdsvis lyserøde og kødfarvede skulpturer. Og i lækre enkeltstående værker af for eksempel den italienske kultkunstner Carol Rama, som efter sigende arbejdede i totalt mørke, havde en sindslidende mor, en far, som begik selvmord, og hvis debutudstilling som kunstner blev lukket ned af politiet i Mussolinis Italien.

Det lille værk af Rama, som hænger i udstillingens store sal og kigger tilbage med sine små påklistrede dukkeøjne, minder mig om, at kunstværket – som et objekt i verden – i sig selv kan besidde magiske egenskaber.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter