Det lignede på forhånd en dødsfælde at ville hylde Whitney Houston ved at sætte filmen ’The Bodyguard’ fra 1992 op som musical. Modsat for eksempel Abba-musicalen ’Mamma Mia’ ville det næppe fungere alene med et miks af god stemning og ironisk distance – det tillader materialet ligesom ikke.
Man kan ikke stå og synge ’I Have Nothing’ og ’I Will Always Love You’ med et gævt glimt i øjet.









