0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Lagde du også mærke til det? Et helt almindeligt ord har pludselig fået en ny betydning

Sprogligt set har dækningen af det amerikanske præsidentvalg været interessant. Blandt andet fordi man i danske nyhedsmedier har kunnet høre udsagnsordet ’kalde’ bliver brugt på en måde, man ellers kun kender fra engelsk, skriver Marianne Rathje i denne klumme om ugens ord.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Morry Gash, Jim Watson/Ritzau Scanpix
Foto: Morry Gash, Jim Watson/Ritzau Scanpix

I forbindelse med præsidentvalget i USA har de danske medier 'kaldt' delstaterne til henholdsvis Trump eller Biden, efterhånden som stemmerne er løbet ind.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I den seneste uge har landets journalister ikke haft meget andet i hovedet end det amerikanske præsidentvalg. Væk er pludselig alle rapporterne om terrorangreb i Wien og Frankrig, og kun mink-gate har kunnet kradse lidt i journalisternes fokus på, hvorvidt Trump eller Biden blev præsident.

Sprogligt set har dækningen af det amerikanske præsidentvalg været interessant af to årsager.

For det første har vi kunnet lytte uforstyrret på, hvordan danskere bosat en årrække i USA pludselig taler dansk med amerikansk accent, og vi har omvendt kunnet høre, hvordan amerikanere bosat i Danmark taler dansk.

Og det er lige fra den amerikanske dame i ’Aftenshowet’, der havde boet her i 34 år og talte perfekt dansk med fynsk islæt, over den kok i ’Go’ morgen Danmark’, der kunne tale dansk, men med mange indslag af engelsk – f.eks. kunne hun ikke huske, hvad vegetables hed på dansk, til den amerikanske dame i ’Debatten’, som var inviteret ind for at fortælle, hvorfor hun stemte på Trump: Hun forstod dansk, men hun talte udelukkende amerikansk. Interessant er det, at DR 2 i dag forventer, at seerne behersker engelsk så godt, at damen kunne deltage på sit modersmål.

For det andet har dækningen af præsidentvalget i medierne været sprogligt interessant, fordi det har vist nogle nye måder at tale dansk på, dvs. med kraftig indblanding af amerikanske elementer.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter