Medierne er fulde af billeder af døde mink og ord som ’masseaflivning’. Nyheden er dog ikke, at vi afliver millioner af bløde pelsdyr i Danmark. Det nye er, at vi afliver et erhverv. Sindene er i kog, men den publicistiske presses opgave er ikke at puste til ilden, skriver Mette Davidsen-Nielsen i ugens kulturkommentar.

Medierne må lade minkene om at skrige højere end normalt

Millioner af mink må lade livet i Danmark hvert år op mod jul. Det sker normalt uden synderlig sindsbevægelse. Bortset fra hos dyreværnsfolket, der har protesteret mod minkavl i årevis. Det unormale er, at vi afliver et erhverv. Og den forskel fortaber sig i den dramatiske mediedækning, skriver kulturredaktøren.  Foto: Jacob Gronholt-pedersen/Ritzau Scanpix
Millioner af mink må lade livet i Danmark hvert år op mod jul. Det sker normalt uden synderlig sindsbevægelse. Bortset fra hos dyreværnsfolket, der har protesteret mod minkavl i årevis. Det unormale er, at vi afliver et erhverv. Og den forskel fortaber sig i den dramatiske mediedækning, skriver kulturredaktøren. Foto: Jacob Gronholt-pedersen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Fotografen så helt forskrækket ud bag mundbindet. »For mange hvide mænd?«. Var kulturredaktøren nu igen ude med repræsentationsriven?

»Nej, nej, hvide mink«, svarede jeg beroligende og lidt højere gennem et stofbind, der også er lettere lydisolerende.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her